Logo

Sømandstrøst - Aglaonema

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Sømandstrøst - Aglaonema

Sømandstrøst dyrkes på grund af de dekorative, brogede blade; blomster udvikles kun sjældent hos os. Den stammer fra de varme områder i Det fjerne østen og bruges ofte i sammen­plantninger; det fortælles, at den kan trives som potteplante om bord på skibe, heraf det danske navn. Det videnskabelige navn er dannet af græsk aglaos = glinsende og nema = tråd, efter de rudimentære støvdrageres ud­seende.

 

Sømandstrøst, her Aglaonema commuta­tum, får sjældent blomster; men når det sker, udvikles der bær efter blomstringen.

 

Pleje: Sømandstrøst skal have mindst 20°C og høj luftfugtighed. Hvis den f.eks. står i en varm vinterhave sam­men med mange andre planter, trives den fint; hvis den står i en centralop­varmet stue, må den overbruses hyp­pigt; hertil er det bedst at bruge kuld­slået, kalkfrit vand. Planten skal have så meget lys som muligt; men om sommeren må den beskyttes mod di­rekte, skarp sol. Fra forår til efterår skal den vandes og gødes hyppigt. Pottejorden skal være luftig og vandholdende, f.eks. enhedsjord. Rødderne ligger nær jordoverfladen, og derfor bruges brede, flade urtepotter.

 

Formering: Det er bedst at formere sømandstrøst ved stiklinger om for­året; skudspidserne af de ældste skud er mest egnet som stiklinger. Der stik­kes i en fugtig jordblanding, og for at holde høj luftfugtighed hele tiden dæk­kes stiklingen med klar plastic. Der skal være mellem 20 og 25°C i jorden under rodslagningen. Sømandstrøst kan dog også formeres ved deling af gamle planter.

 

Arter:

Aglaonema commutatum har aflange, lancetformede, mørkegrønne blade med sølvgrå pletter. Den blev bragt til Europa fra Filippinerne i 1863. Der findes en række sorter af denne art, bl.a. Aglaonema commuta­tum 'Pseudobracteatum', der er kom­pakt; Aglaonema commutatum 'Silver King', der forgrener sig kraftigt; og Aglaonema commutatum 'Treubii', der er en spinkel plante med smalle, blågrønne blade.

Aglaonema costatum har hjerteforme­de, stive blade med hvid midterribbe.

Aglaonema crispum har lange, tilspid­sede blade, der er gulgrønne og forsy­net med sølvhvide tegninger.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,7 (12 stemmer)
Siden er blevet set 9.800 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her