Russula kommer af latin russulus rødlig og hentyder til farven hos nogle af arterne. Slægten hører til samme underfamilie som mælkehat, og begge slægter har hvide eller hvidlige sporer og stiv stok uden slør; men de adskiller sig fra hinanden bl.a. ved mælkesaften, som mælkehat har meget af, mens skørhat er helt uden. Skørhat er en af vore største svampeslægter inden for hatsvampene. Mange af skørhat-arterne er spiselige, mens andre arter, der har en bitter smag, er værdiløse eller giftige.
Arter:
Broget skørhat (Russula cyanoxantha) er spiselig med en mild smag uden lugt. Stokken er hvidlig, kort og fast. Hatten er først hvælvet, senere affladet til tragtformet, meget varierende af farve, fra blågrøn eller blålilla til gulgrøn eller lysegrøn; kødet er hvidt. Fremme i juni-oktober, især i bøgeskov.
Broget skørhat (Russula cyanoxanrha) kan findes allerede i juni. Svampen er spiselig og har en mild smag.
Giftskørhat (Russula emetica) er uspiselig eller giftig med en skarp, brændende smag og frugtagtig duft. Stokken er hvid og skør. Hatten er skinnende, klæbrig, blodrød til skarlagenrød, først hvælvet, senere flad; kødet er hvidt, under hathuden rødligt, og blødt. Fremme i august-oktober i nåleskov mellem mos.
Lille giftskørhat (Russula mairei) er næppe giftig, men har en skarp smag, som gør den uspiselig. Stokken er hvid, hatten flad, lak rød og svagt hviddugget. Lamellerne er tætte og hvide. Almindelig i bøgeskov nær træstubbe.
Prægtig skørhat (Russula paludosa) er spiselig med mild smag og svag lugt. Stokken er hvid til rødlig. Hatten er stor, lysende blodrød til skarlagenrød og skinnende. Kødet er hvidt. Fremme i juni-november i nåleskov, men meget sjælden.
Spanskgrøn skørhat (Russula virescens) er spiselig; den har mild smag og lugt. Hatten er stor, hvælvet, melet og skællet, mørkere eller lysere spanskgrøn og hvidlig mellem skællene. Kødet er hvidt og fast. Fremme i juli-september i åbne bøgeskove, men ret sjælden.
Spiselig skørhat (Russula vesca) er spiselig med mild smag og sødlig lugt. Stokken er fast og hvidligbrunlig. Hatten er hvælvet, senere noget tragtformet og brunlig til rødviolet. Kødet er fast og hvidt til violet. Fremme i juli-oktober i løvskov med morbund.
Stinkende skørhat (Russula foetens) er giftig med brændende smag og kvalmende sød, bittermandelagtig duft. Stokken er hvidlig, først fast, senere hul. Hatten er stor og klæbrig, med furet kant; farven er grumset brungul. Fremme i juli-oktober i løvskove.