Slægten omfatter omkring 120 forskellige arter, hvoraf kun 3 er vildtvoksende i Danmark, alle urteagtige planter med trekoblede blade og gule eller violette blomster i korte, hovedformede klaser på oprette stilke. Disse blomster indeholder ret megen honning og er »eksplosive« som gyvels (Cytisus). Spændingen fremkaldes ved, at svulmevæv på srøvdragerrørets underside presser mod bådens bund. Når et besøgende insekt tynger blomstens vinger ned, går denne låsemekanisme op, så at støvdragerrøret og støvvejen smækker op og automatisk overpudrer insektet med pollen. Frugten er en skruesnoet eller seglformet bælg, der kan minde en del om et sneglehus; herfra har planten fået sit danske navn.
Humlesneglebælg (Medicago lupulina) er en spinkel, enårig plante med 10-30 cm lange, nedliggende stængler, der bærer trekoblede blade, hvis endeblad er tydeligt stilket og i spidsen har en tydelig, grøn tand. De små, gule blomster er samlet i tætte, ovale, langstilkede hoveder og forveksles ofte med gulblomstrede kløver arter. Humlesneglebælg har i de senere år fundet større og større anvendelse som foderplante i landbruget herhjemme. Den er vildtvoksende på tørre, græsklædte bakkeskrænter og overdrev, men findes over det meste af landet som forvildet fra dyrkning på agerjorderne. Sneglebælg er en typisk indikatorplante, idet den udelukkende vokser frem på kalkholdig jord. Vokser den dårligt, er det tegn på kalkmangel i jorden.
Andre arter: Lucerne (Medicago sativa), se artiklen Lucerne.
Seglsneglebælg (Medicago sativa ssp. falcata) er en flerårig plante med en kraftig pælerod, underjordiske udløbere og nedliggende eller opstigende, 15- 50 cm høje stængler. Bladene har kileformede småblade , der i spidsen er forsynet med en brod. Blomsterne er gule og samlet i en kort, halvskærmformet stand. Planten vokser vildt på udyrket, kalkholdig og sandet jordbund ved vejkanter eller på tørre skrænter.