Støvvej

Støvvej er en gammel betegnelse for frugtanlægget, dvs. frugtbladet med frøanlæg. griffel og støvfang; navnet er opstået, fordi støvkornet, efter at det er landet på fanget, må spire og vokse ned gennem støvfang og griffel til frø­anlæggene. Hvis et støvkorn accepte­res af støvfanget, spirer det ved, at et eller flere små rør, pollenrør, vokser ud gennem dets spireporer og ned i støvfanget. Dette sker hurtigt af hen­syn til pollenkornets overlevelse; cel­lerne inde i pollenkornet er nemlig afhængige af bl.a. vandforsyningen fra frugtanlægget.

Pollenrøret vokser ned gennem griffelen, som hos nogle planter, f.eks. viol, er hul, hos andre massiv. I en massiv griffel vokser pollenrøret i cellemel­lemrummene; væksten reguleres, så vidt vides, af kemiske forbindelser i frugtanlægget. Når pollenrøret er nået frem til frøanlægget. vokser det ind i dette, hvor det frigiver sine spermaker­ner, så at der kan ske en befrugtning. Hos dækfrøede blomsterplanter er der to spermakerner. Den ene smelter sammen med ægkernen og danner begyndelsen til kimen, den anden smelter sammen med nogle såkaldte polkerne r og bliver begyndelsen til frøhviden. hvor af kimplanten skal ernære sig. Denne form for befrugtning kaldes dobbeltbefrugtning.

Støvvejen hos en tulipanblomst med et frynset støvfang og omgivet af 6 støvdragere og 6 farvede blosterblade.

Se også artiklerne Bestøvning, Støv­fang og Støvkorn.