Lithospermum kommer af græsk lithos = sten og sperma = frø og hentyder til de hårde, stenlignende delfrugter. Der er ca. 50 arter i slægten, hvoraf to er vildtvoksende i Danmark.
Vilde arter: Lægestenfrø (Lithospermum officinale) vokser mest på kalkrig jord og kan hos os træffes på solrige skrænter ved stranden eller i åbne kratskove. Planten er en staude, der bliver 40-80 cm høj med mange lancetformede blade med fremtrædende nerver. Blomsterne er små, gullighvide og ret uanselige i modsætning til de hvide, skinnende, glatte delfrugter , der tidligere blev anvendt i medicinen mod
blære- og nyresten. Den blomstrer i juni-juli.
Rynket sten frø (Lithospermum arvense) er mindre end lægestenfrø. Planten er i Danmark fortrinsvis et markukrudt; den er overvintrende enårig med et rødt farvestof i roden. Stænglen er opret, optil grenet og med lancetformede blade med utydelige nerver. Blomsten er hvid med blåligt kronrør. Delfrugterne er brune og rynkede. Blomstring i maj-juni.
Dyrkede arter: De dyrkede arter er af botanikerne opdelt i særlige slægter, mens de på dansk stadig kaldes stenfrø.
Stenfrø (Lithospermum purpureo-caeruleum) hedder nu Buglossoides. Blomsterne er først røde og bliver senere blå.
Buglossoides purpureo-caeruleum (tidligere Lithospermum purpureo-caeruleum) er vildtvoksende i Nordeuropa, en staude med nedliggende eller nedhængende grene og opretvoksende blomstrende skud. De næsten ustilkede blomster er ret store, først røde, senere blålige; de udvikles i maj-juni. Lithodora diffusa (tidligere Lithospermum diffusum) er vildtvoksende i Sydeuropa og er en halvbusk, 15-30 cm høj, med nedliggende stængler og ganske smalle, halvt stedsegrønne blade. Blomsterne er meget smukke, dybblå med rødviolet, og sidder i endestillede stande i maj-juli. Flere sorter dyrkes, bl.a. med hvide eller større, dybblå blomster. Den er ikke helt hårdfør i Danmark og kræver vinterdækning med granris, tørt løv og plasticfolie, men dyrkes bedst i koldhus.