Stomatium-slægten kommer fra Sydafrika, nærmere bestemt Oranje-fristaten og Kapprovinsen. Planterne er beslægtet med Faucaria, men er generelt mindre, og med natåbne blomster, hvor Faucaria er dagblomstrende. Planterne kan have gule eller hvide blomster. Interessant nok må de to blomsterfarve-grupper tiltrække forskellige bestøvere, da de dufter helt forskelligt. De gule blomster nærmest citronagtigt, mens duften af de hvide blomster minder om bananer. De vokser i det fri, måske op mod en klippe, men de bliver virkelig bagt i solen. Det er imidlertid nemt at dyrke dem. De er ikke specielt krævende, men en ret veldrænet kompost må ikke desto mindre anbefales, hvis de ikke skal blive for slappe. Hver plante består af et antal små rosetter med parrede spredte blade. Bladkanterne har hvide ophøjede tuberkler eller vorter, og de hvidblomstrede arter har en tendens til at være mere grå end de gulblomstrede arter, hvis blade er meget mere klart grønne.
Af gulblomstrede arter kan følgende anbefales: Stomatium agninum (ingen tuberkler) (øverst), Stomatium geoffreyi, Stomatium integrum (ingen tuberkler), Stomatium jamesii, Stomatium loganii og Stomatium pyrodorum (lugter efter sigende af pærer).
Af hvidblomstrede arter kan følgende anbefales:
Stomatium alboroseum, Stomatium meyeri og Stomatium niveum. Disse hvide blomster har ofte en smule lyserødt på kronbladenes spidser. Det fremhæves af kulde, da disse planter normalt blomstrer sent på efteråret. De kan dog også blomstre først på foråret.
Formeringen sker normalt fra frø, men man kan også tage stiklinger.
Stomatium niveum
--