Slægten Trichodiadema er glimrende til begyndere. Desværre er der en tendens til, at de, som har dyrket planterne i et stykke tid, begynder at forsømme dem eller kasserer dem. Hvorfor, ved vi ikke, måske bortset fra at de ikke har en særlig stor sjældenhedsværdi. Denne gruppe på omkring 30 arter er dog fra et ret vidt udbredt område, der strækker sig fra sydlige Namibia, den vestlige og sydlige Kapprovins. til en eller to små lommer med nogle arter i Oranje-fristaten i Sydafrika.
Disse ret små planter har karakteristiske bladspidser med en klynge mørkebrune, mere eller mindre udbredte børster, det diadem, som en del af plantens navn kommer fra (»tricho« betyder hår). Den bedste art, man kan dyrke, må være Trichodiadema bulbosum (øverst). Den har en knoldet rodstok, som kan blottes over jorden i en potte eller endnu bedre en bonsai-beholder. Hvis topvæksten bliver for slap eller for voldsom, kan man godt klippe den, men husk, at de violette blomster kommer på den nye vækst, så det gælder om at vælge det rigtige tidspunkt til klipningen.
Trichodiadema densum er en plante, som man får lyst til skaffe sig flere af. Den danner en tæt tue af korte grønne blade med diademer i bladspidserne, der næsten rører hinanden. Det er en glimrende art med hensyn til blomstring.
Trichodiadema stellatum er lavtvoksende og tæppedannende. Den er tæt besat med blegt violette blomster sidst på efteråret. Den ser næsten død ud, når den ikke vokser, men en god gennemblødning mod slutningen af sommeren vil vække planten til live tids nok til blomstringen.
Det er ikke alle medlemmer af slægten, der har violette eller lyserøde blomster, nogle arter, f.eks. Trichodiadema mirabile, har hvide blomster.
De formeres fra frø eller stiklinger, undtagen dem, som har årlig vækst.
Der findes en international specialistgruppe. som beskæftiger sig med hele Aizoaceae, og man kan få flere informationer ved at melde sig ind hos dem.
Trichodiadema densum
--