Hvor man hugger skoven ned for at skabe lysninger til nyplantninger eller for at give plads til veje og jernbaner, der skyder gederamsen frem i store mængder. På svensk kaldes den rallare-ros, fordi den følger i sporet efter jernbanearbejdere, rallare. Når træerne atter vokser til og giver skygge, forsvinder gederamsen på ny.
Gederams er en statelig plante, 150 cm høj og med kraftige spirformede blomsterklaser. Den kraftige, blårøde blomsterfarve lyser langt væk. Frøene er forsynet med elegant, silkeagtig frøuld, ved hvis hjælp frøene spredes vidt omkring med vinden. Planten breder sig desuden ved underjordiske udløbere til alle sider.
Hvis haven ligger nær skovbevoksninger, kan man ikke undgå, at frø fra gederamsen lander i haven og spirer frem, blot der er en forholdsvis let jord og tilstrækkeligt med sol og lys.
Gederamsen er ikke vanskelig at komme til livs. Men man må sørge for at få alle underjordiske udløbere op, når man foretager lugningen.
I en naturhave vil der ikke være grund til at fjerne gederamsen; tværtimod er det en særdeles dekorativ vildstaude, hvis klare farver vil pynte mellem mørke nåletræer.
--