Søstjerne er det danske navn på arten Haworthia margaritifera, men benyttes her for alle arterne inden for slægten. Det botaniske slægtsnavn er knyttet til den engelske kender af sukkulenter Adrian Hardy Haworth (1762-1833). Slægten hører hjemme i Syd- og Vestafrika og er nær beslægtet med Aloe og Gasteria. Det er oftest lave, rosetdannende planter, som danner talrige udløbere ved grunden; disse udløbere kan bruges til formering af planterne. Nogle arter er cylinderformede; de tykke, stive blade dækker hinanden på samme måde som tagsten og skjuler stammen. Bladene er gerne stribede, plettede eller årede. De små, oftest grønhvide blomster er samlet i løse blomsterstande og har ringe prydværdi. Nogle arter har »vinduer«, ufarvede, gennemskinnelige partier i bladenes overhud, i reglen ved spidsen af bladene; disse arter stammer fra særlig tørre områder.
Søstjerne (Haworthia attenuata var. caespitosa) er prydet med ru, hvide tværbånd på bladene. En meget nem stueplante.
Pleje: Søstjerne er en taknemmelig stueplante, som kan trives i en vindueskarm, hvor der kun er lidt eller slet ingen sol, men dog forholdsvis lyst. De kraftigere arter kan klare sig udendørs om sommeren; men i så tilfælde skal det være på en beskyttet plads i sol og læ. Hvis planterne får for megen sol, bliver de rødbrune og svides; de arter, som har »vinduer«, kan tåle mere sol end de øvrige arter. Jorden skal være porøs og have kraftig afdræning af vandingsvandet. I jordblandinger baseret på spagnum udvikles let svampeangreb, der kan skade rødderne alvorligt. For at beskytte rødderne må man vande med forsigtighed. Ikke-organiske dyrkningssubstrater som mineraluld og leca kan bruges med fordel og kan klare mere vanding. Der skal vandes jævnlig om sommeren, fortrinsvis på dage med varmt vejr; om vinteren vandes kun lidt. Det er bedst at undgå vanding direkte på planten. Da rødderne fra naturens hånd vokser vandret, er brede, flade potter bedst. Formering: Søstjerne formeres oftest ved udløbere, der dannes ved grunden af planten; men man kan også formere den ved bladstiklinger eller frø.
Plantegrupper og arter: Haworthia er opdelt i flere grupper efter planternes opbygning.
1. Rosetter med »perlekæder«. Planterne i denne gruppe danner lave rosetter med stive blade, der er besat med hvide pletter, ofte samlet til tværbånd.
Haworthia attenuata var. caespitosa med 6-7 cm lange, grønne blade, der er besat med ru, hvide tværbånd, hører til de mere iøjnefaldende. Planten danner talrige udløbere.
Haworthia margaritifera er den egentlige »søstjerne«. Den bliver ca. 15 cm høj. Begge sider af bladene er besat med tykke, ru, hvide »perler«. Denne art danner, ligesom Haworthia papillosa, kun sjældent udløbere. Her må formering ske ved stiklinger eller frø.
2. Cylinderformet vækst. Arterne med cylinderformet vækst kan blive op til 20 cm høje, og de er mere eller mindre nedliggende. Ved udvikling af rodskud danner ældre planter i denne gruppe ofte store tuer. Bladene er gennemgående smukt plettede eller stribede.
Haworthia reinwardtii er en almindelig art med mange sorter. De slanke søjler bliver kun få cm brede.
3. »Vinduesplanter«. Arterne med »vinduer« kendetegnes ved flade rosetter med stærkt opsvulmede, kødede blade, der er ensfarvet grønne, men også kan være årede. De gennemsigtige »vinduer« befinder sig ofte i spidsen af bladene.
Haworthia arachnoidea er i bladranden og på midtribben besat med børstelignende, hvide hår, hvorfor planten i hvileperioden får et specielt udseende, når bladene trækker sig sammen til en kugle.
Haworthia cuspidata er en almindeligt forekommende art.
Haworthia limifolia er en interessant art med stive, mørkegrønne til brune, trekantede blade, der er dækket af skællignende tværbånd. Planten udvikler sideskud på underjordiske udløbere; hvor planterne er frit udplantede, kan udløberne komme op over jorden i stor afstand fra moderplanten.
Haworthia planifolia har forholdsvis brede, lysegrønne blade.
Haworthia retusa's blade er stumpe i spidsen.
Haworthia tessellata (se vignetten) har smukke, net årede blade.
Haworthia truncata og Haworthia manhanii er meget søgt af samlere på grund af deres sælsomme vækst. Bladspidserne er skåret lige over, stumpe, og forsynet med »vinduer«. I naturen er bladene næsten skjult under jorden; kun den flade del af bladene er synlig i jordoverfladen.
Haworthia turgida har stærkt opsvulmede blade.