Familie: Lauraceae - Laurbærfamilien.
Hjemsted: De Caraibiske øer.
Vækstform: Træ med noget hængende grene.
Blade: Store, tilspidsede, elliptiske, med noget bølgede bladrande.
Blomster: Blomstrer ikke som stueplante. Store, pæreformede, spiselige frugter.
Anvendelse: Kan blive en pæn blad plante til let skygge.
Pasning: Kernen fra en Avocadofrugt tørres let og lægges i en potte eller hænges over et vandglas, ved at man stikker et par tændstikker gennem frøet som støtte. Spirer i løbet af nogle uger og vokser hurtigt op til et lille træ på en meters højde. De nedre blade falder ofte af. Ved beskæring eller knibning kan man fa dannet en krone. Vandes og overbruses - gerne med kalkfrit vand. Kan vækstretarderes.
Jord: Enhedsjord.
Formering: Frø (eller stiklinger).
Problemer: Svedne bladrande - muligvis p.gr.a. udtørring.