Ordet gødske betyder egentlig at gøre jorden god, og fra tidlig tid har man vidst, at dyregødning gjorde jorden god og at et skrantende frugttræ kunne komme sig, hvis man hældte store mængder blod ud omkring det eller begravede et dødt dyr ved siden af det: man gødede jorden.
Kemisk analyse: Inden den kemiske analyseteknik blev udviklet, regnede man med, at planterne genbrugte det organiske materiale fra døde plante- og dyre rester til at danne nyt plantevæv af og til åndingsprocesserne. Men det viste sig så, at planterne kun kunne optage næringsstofferne, når det organiske materiale var totalt nedbrudt eller mineraliseret af mikro-organismer. Det er derfor muligt at dyrke planter i vand, der indeholder de nødvendige salte. Dette udnyttes i dag i gartnerier, planteskoler og i stuekultur, og land- og havebrugere anvender efter nøje udførte forsøg mineralske eller organiske gødninger, alt efter planternes krav, økonomi og hvad det er muligt og praktisk at skaffe.
Den moderne gødskningslære bygger på den kemiske analyse: hvilke stoffer kræver planterne og i hvilke mængder?
Tabellen viser resultatet af en kemisk analyse af en majsplante, hvor mængden af grundstoffer er anført i %. Undersøger man en række andre planter, vil man finde en del variationer i analysetallene. Planterne dækker deres behov for kulstof fra luftens indhold af kuldioxid. I intensivt drevne drivhuse kan man få forøget udbytte ved at tilføre kuldioxid. Hænger en plante, vander vi den, fordi planterne til en vis grad holder sig oprejst ved hjælp af saftspændingen: men vand indgår også som gødningsstof. De grundstoffer, der forbruges i stor mængde, kaldes makronæringsstoffer: det er de ni førstnævnte i tabellen. De øvrige stoffer kaldes mikronæringsstoffer, fordi de kun er nødvendige i ganske små mængder. Silicium hører egentlig til mikronæringsstofferne, selvom planterne tit optager store mængder af det. Selvom visse grundstoffer kun er nødvendige i meget små mængder, er de lige så vigtige for planten som makronæringsstofferne, idet høstudbyttet falder til nul, hvis blot et af grundstofferne mangler. Med en afhøstet afgrøde fjernes eksempelvis pr. år og ha 200 kg kvælstof, 100 kg kalium og 20 kg fosfor, men kun 10 g bor.
Gødskning: Overtager man et stykke jord, er det vigtigt at undersøge jordens indhold af næringsstoffer; det gøres let og billigt af haveselskaberne. På basis af analyserne gødes så i samråd med konsulenten. Det første år grundgødes, dvs. at jordens lager af gødningsstoffer bringes op på et passende højt niveau; derefter gødes jorden efter den mængde grundstoffer, der bindes i træer eller fjernes med afgrøder fra arealet. Kvælstofmængden måles normalt ikke, da den er ustabil; den udvaskes let. Fosfor og kalium angives i henholdsvis F1 = fosforsyretal og Tk = kaliumtal. Jorden bør grundgødes til et F1 på 10-15 og et Tk på 10-12.
Organiske gødninger
Kompost: Skal der gødes, er det nærliggende først at anvende havens egen kompostdynge, hvis der ikke er alt for mange ukrudtsfrø i den. I almindelig, godt formuldet kompost findes på tørstofbasis ca. 0,3% kvælstof, 0,2% kalium og 0,1 % fosfor, og på basis af disse tal bør der tilføres 200-800 kg kompost pr. 100 m².
Staldgødning indeholder mere næring end kompost, hvis den er opbevaret på en måde, så at næringssaltene ikke er blevet vasket ud af regn m.m. Kvælstof-, kalium- og fosforprocenterne kan ligge på 0,5, 0,4 og 0,3, og disse stoffer bør tilføres i en staldgødningsmængde på 100-500 kg pr. 100 m². Fjerkrægødning indeholder i gennemsnit ca. 1,4% kvælstof, 0,8% kalium og 0,9% fosfor. Den indeholder altså ca. tre gange så meget kvælstof som staldgødning og må derfor kun tilføres i mindre mængder, f.eks. 100-20U kg pr. 100 m².
Latrin indeholder 1% kvælstof og 0,6% fosfor, men kun 0,2% kalium. På grund af smittefaren fra bakterierne i latrinen bør latrin kun anvendes som gødning til træer og buske eller prydplanter; ved køkkenurter, bl.a. rabarber, er risikoen for stor.
Danomuld er en slamgødning der fremstilles af dagrenovation og kloakslam. Efter en form uldningsproces er det et brunt, muldagtigt, humusagtigt produkt. P.gr. af giftige tungmetaller i slammet bør det dog kun anvendes til prydplanter. Det doseres som staldgødning og har samme virkning og næringsindhold.
Fælles for disse gødningstyper er, at de indeholder alle næringsstofferne i en passende blanding, inklusive mikronæringsstofferne. Ved brug af rene mineraler kan der lettere fejldoseres, Det kan give mangelsymptomer. hvis forholdene mellem de forskellige grundstoffer forskubbes; ved for stor dosering af kvælstof dannes der således sundhedsfarligt nitrit i bladene.
Mineralske gødninger
I dag er der en række mineralske fuldgødninger på markedet. I disse findes alle de nødvendige salte, ofte i opløst form; på pakningen angives procentindholdet. De anvendes til stenulds- eller tørvekulturer og tit i forbindelse med drypvandingsanlæg. De granulerede (pulverformede) blandingsgødninger er lette at strø ud. De indeholder gerne kvælstof, fosfor og kalium i forskellige kombinationer, til tider tilsat magnesium og mikronæringsstoffer. Indholdet og kombinationen angives som NPK 4-1-3 eller lignende. hvor N står for kvælstof, P for fosfor og K for kalium, og det indbyrdes forhold mellem grundstofferne er 4 : l : 3, dvs. 50% kvælstof, 12',5% fosfor og 37,5% kalium. Blandingsgødningerne udstrøs i februar-marts i mængder på 1-3 kg pr. 100 m², så at de kan nå at blive opløst og nå ned til rodzonen, inden vækstsæsonen begynder. I løbet af vækstsæsonen suppleres der 2-3 gange med 1 kg ren kvælstofgødning pr. 100 m², bedst når væksten begynder at gå i stå eller lige før. Kvælstofgødninger til sommersupplement fås med forskellige egenskaber. Svovlsur ammoniak er en sur gødning med ca. 20% kvælstof; kalksalpeter er en basisk gødning med ca. 16% kvælstof. Kvælstofgødninger svider imidlertid let de grønne plantedele og skal derfor kun udstrøs, når planterne er helt tørre eller umiddelbart før vanding. Urinstof (46% kvælstof) kan udstrøs, men kan også optages gennem bladene ved påsprøjtning, når det skal gå hurtigt. Flydende ammoniak anvendes til nedfældning i landbruget. Som kaliumgødning anvendes almindeligvis svovlsur kali, der indeholder ca. 45% kalium. Det udbringes om vinteren, alt efter resultatet af en jordbundsanalyse, eller i en mængde på 1 kg pr. 100 m² til erstatning for de afgrøder, der er fjernet fra jorden. Superfosfat udbringes ligeledes om vinteren. Det indeholder 7,8% vandopløseligt fosfor.
Jordsubstrater: Tørvestrøelse eller spagnum er et surt virkende jordforbedringsmiddel; men det indeholder ingen næringsstoffer. Der findes til gengæld i dag en lang række standardjorder, bl.a. enhedsjord, der er fremstillet på basis af tørvestrøelse, hvor humussyren er neutraliseret, så at materialet har en surhedsgrad eller pH på 7 (neutral). Derefter er samtlige plante næringsstoffer tilsat. Efter udplantning i en sådan standardjord skal der suppleres med flydende gødning efter en måneds tid. Ved køb af standardjord er det vigtigt at sikre sig, at der også er tilsat ler, da jorden ellers tørrer for hurtigt ud og er svær at gennemvæde på ny. Se også artiklerne Jordanalyse, Jordarter, Jordtræthed og Kunstjord.