Kulsukker - Symphytum

Symphytum kommer af græsk sym­phyo = forbinde, lade vokse sammen og hentyder tillægekulsukkers anven­delse i gammel tid som sårlægemiddel. Det danske navn kulsukker har plan­ten fået p.gr. af den sorte rod og plantens søde saft. Slægten er udbredt i Europa, Asien og Nordafrika.

Kaukasisk kulsukker (Symphytum caucasicum) er blødhåret. Knoppen er rød og den udsprungne blomst himmelblå. Planten bliver 45 cm høj.

Arter:

Kaukasisk kulsukker (Symphy­tum caucasicum) er måske den smuk­keste art. Bladene er bløde og hårede, blomsterne er lysende himmelblå og fremme i juli-august. Højden er 45 cm.

Knoldkulsukker (Symphytum tubero­sum) har knoldformede, krybende rod­stokke. Planten bliver 20-30 cm høj og danner let store bevoksninger. Blom­sterne, der sidder i korte svikler, er hvidgule.

Lægekulsukker (Symphytum officina­le) findes forvildet i Danmark, men er sjælden. Højden er 125 cm; planten er stivhåret, bladstilken vinget og nedlø­bende. Blomsterne er rødviolette. hvidlige eller blålige og hængende i endestillede toppe. En varietet med gulbrogede blade er ganske dekorativ.

Ru kulsukker (Symphytum asperum) er vildtvoksende i Danmark. Planten bliver 150 cm høj, er stivhåret og har store blade, hvis bladstilk kun har smalle vinger. Bladene er ikke nedlø­bende på stænglen, en karakter, der adskiller denne art fra lægekulsukker. Blomsterne er i knop røde, men som udsprungne himmelblå. Planten vok­ser ofte ved gårde og anvendes under­tiden som grøntfoderplante.

Uplandsk kulsukker (Symphytum uplandicum) anses for at være en kryds­ning mellem lægekulsukker og ru kul­sukker. Den ligner lægekulsukker, men bladstilkene er næsten ikke vinge­de. Planten er ret almindelig ved vej­kanter og i nærheden af bebyggelse og er langt hyppigere end de to forældre­arter.