Deres navn har lungeurterne formentlig fået p.gr. af de hvidskjoldede blade, som hos nogle af arterne godt kan minde om lungevæv. Derfor har man også troet, at planterne var virksomme mod lungesygdomme. Der findes omkring en halv snes arter, fortrinsvis i Europa. De er forårsblomstrende og har i reglen små, røde eller rødviolette blomster, som efterhånden bliver blå; der findes dog varieteter med hvide blomster. Blomsterne sidder i en svikkel eller kvast. Rodbladene er elliptiske eller ægformede og stilkede, mens stængelbladene er ægformede eller lancetformede og siddende. Hele planten er undertiden stærkt behåret og har en krybende rodstok.
Lungeurten har fået sit navn, fordi tegningerne i bladene hos nogle arter kan minde om lungevæv. Her ses blade af Pulmonaria saccharata.
Lungeurtens blomster er først rødlige, men skifter senere farve til blå.
Himmelblå lungeurt (Pulmonaria angustifolia).
Vækstkrav: Lungeurter foretrækker en fugtig, næringsrig muldjord og er glimrende skovbundsplanter, som hurtigt kan dække store partier. De kan også anvendes i forgrunden af busketter eller i staudebedet.
Arter:
Pulmonaria angustifolia, himmelblå lungeurt, 30 cm høj, har smalle, lancetformede blade og i begyndelsen rødlige blomster, der senere skifter til himmelblå; 'Alba' har hvide blomster.
Pulmonaria mollis har ægformede blade og rosa blomster, der skifter til blå. 20 cm høj.
Pulmonaria officinalis, almindelig lungeurt, har store, æg-hjerteformede, undertiden hvidplettede blade og røde blomster, der skifter til violetblå. 30 cm høj. Den er vildtvoksende mange steder i Danmark.
Pulmonaria rubra har lysegrønne, ovale blade, der pludselig bliver smalle ved stilken. Blomsterne er koralrøde og skifter ikke farve. 30 cm høj.
Pulmonaria saccharata har store, bredt lancetformede blade, der er oversået med sølvfarvede pletter. Blomsterne er røde, men skifter til dybblå. 'Mrs. Moon' er en smuk sort, der kan dyrkes alene for bladenes dekorative virkning. 30 cm høj.
Lungeurt (Pulmonaria) er en pragtfuld »vildstaude« til plantning i havens skovbund, bedst på grænsen mellem lys og skygge.