Acalypha er en variant af græsk akalephe = nælde; Linrie gav denne planteslægt navnet p.gr. af de nældelignende blade.
Kobberblad er hjemmehørende i Argentina. Den dyrkes p.gr. af de dekorative blade, som næsten skjuler de små blomster, der sidder samlet i lange blomsterstande.
Pleje: For at bladene skal kunne udvikle bladmønstrene så smukt som muligt, må kobberblad have en lys placering, uden at direkte sol dog rammer den. Den bedste temperatur er 18-20°C, og luftfugtigheden skal være så høj som mulig. Regelmæssige overbrusninger med kuldslået vand kan medvirke til, at bladene ikke kommer til at hænge. I sommerperioden tilføres gødning med hver vanding, men om vinteren tilføres kun vand. Jorden, der kan bestå af en standard-jordblanding, må aldrig tørre ud. Ved vanding bør der vandes så meget, at vandet løber ud i underskålen; men overskydende vand hældes bort efter 10 minutters forløb.
Formering: Kobberblad formerer man bedst i marts ved top- eller ledstiklinger; topstiklinger giver hurtigst resultat. Der stikkes i en standard-jordblanding hovedsagelig bestående af tørv, og temperaturen i jorden skal helst være 18-20°C; det kan f.eks. opnås ved, at stikke kassen stilles på en radiator. For at opnå så stor luftfugtighed som muligt holdes der ved hjælp af klar plastic sluttet luft omkring stiklingerne. Stiklingerne vil normalt have rod i løbet af 2-3 uger.
Sorter: De bedste er 'Musaica' og 'Godseffiana' .
Andre arter: Kattesvans (Acalypha hispida), se denne artikel.