Engelskgræs - Armeria maritima

Engelskgræs er en glimrende bunddækkeplante på let og sandet jord. Her i usædvanligt selskab med sibiriske iris, violette storkenæb og andre stauder.

Planten kaldes på dansk også fårele­ger. Ordet Armeria menes dannet af det keltiske ar, der betyder ved, og mor, der betyder hav, i øvrigt helt i overensstemmelse med det latinske maritima, der betyder »voksende ved havet«. Tidligere opfattede man den nuværende Armeria maritima som to arter, idet man udskilte en glatbladet varietet med lyslilla blomster som Ar­meria vulgaris.

Engelskgræs finder man ofte i naturen, især på tørre, sandede steder som strandenge, heder og bakker. I mod­sætning til de fleste andre planter tåler

græs danner tætte tuer af smalle, linje­formede, næsten græsagtige blade, der i reglen er grågrønne. Blomsterhove­derne sidder for enden af 15-25 cm høje, bladløse blomsterstængler og er omgivet af hindeagtige svøbblade, af hvilke nogle er nedadrettede og formet som et rør omkring stænglen. Blom­sterfarven er lyserød eller lyslilla, sjældnere hvid, og blomsterne udvikles i juni-september.

Engelskgræs egner sig godt til stenbed og indfatning, men kan også virke ganske henrivende i vildhaven ved sommerhuset.

Vækstkrav: Engelskgræs er uhyre let­dyrkelig på enhver havejord. Om vinteren skal det helst have afvandingsfor­holdene i orden. Det foretrækker fuld sol og egner sig godt til et stenbed, på toppen af en mur eller som indfatning. Det er også henrivende i vildhaven og kan klare sig i lys skovbund. Det vil være velegnet på mange sommerhus­grunde.

Formering: Det er hurtigt og let at formere engelskgræs ved frø, som sås i kold bænk i februar-marts; men man må ikke forvente, at alle småplanterne kommer til at ligne moderplanten. Tværtimod kan variationen være gan­ske stor; men det er tit et plus, da farverne altid klæder hinanden fortrin­ligt. Vil man fremavle planter med nøjagtig samme blomsterfarve, må det ske ved deling af moderplanten i man­ge småplanter; det sker bedst i april.

Sorter: 'Alba' har hvide blomster. 'Laucheana' er lysrosa og en af de bedste og smukkeste med en meget kompakt vækst. *Crimson Gem' er lav og har mørkrosa blomster, mens 'Vin­dictive' blomstrer allerede i maj-juni med rosenrøde blomster.

Andre arter: Inden for slægten findes der andre arter, der er velegnede som stenbedsplanter, men de stiller større krav til dræn end det almindelige engelskgræs.

Armeria alpina, alpe-engelskgræs, fin­des i Alperne, Appenninerne og Pyre­næerne på kalkfattig jord. Den har mørkegrønne, græsagtige blade, der danner tuer på op til 25 cm's højde, og da blomsterstænglerne ikke bliver læn­gere, kan man finde de rosenrøde blomsterhoveder nede mellem blade­ne. Varieteten 'Purpurea' har dybrosa blomster og er den smukkeste i kultur. Alpe-engelskgræs blomstrer i juli-au­gust. Undertiden har den svært ved at overvintre i Danmark, hvorfor man til stadighed må have frø til udsæd. Armeria caespitosa stammer fra Pyre­næerne og Portugal. Den bliver kun 5-10 cm høj, men danner meget faste tuer af korte, trekantede blade, der har hvide spidser. caespitosa er latin og betyder tueformet. Arten har lyslilla blomster, der er samlet i hoveder på ganske korte stængler, men der findes en varietet, 'Rubra', med mørk rosa blomster. Armeria caespitosa bør vin­terdækkes, så den ikke får for meget regnvand, men til gengæld kan man godt placere den i halvskygge. Armeria pseudarmeria kommer fra Sydeuropa og adskiller sig væsentligt fra engelskgræs ved sine meget brede­re, grågrønne blade, der har mellem tre og syv nerver, mens engelskgræs kun har en. Armeria pseudarmeria bli­ver 15-25 cm høj og har rosafarvede blomster, omgivet af et hvidt svøb. Den blomstrer i juli-august. Der fin­des enkelte sorter af denne art: 'Alba', der er hvid, 'Splendens', der har lyslilla blomster og er kraftigere i væksten, og 'Bees Pink', der har mørk rosa eller rosenrøde blomster på 50 cm lange stængler.