Kimplante af ahorn med 2 kimblade og de første 2 løvblade.
Den allerførste plante, der dannes fra frøplanternes frø, kaldes kimplanten. Den består af kimrod, kimstængel og et eller flere kimblade. De dækfrøede planter opdeles i to store klasser efter antallet af blade på deres kimplanter, nemlig de enkimbladede, hvortil bl.a. græsserne hører, og de tokimbladede, hvortil f.eks. rosenfamilien hører. De nøgenfrøede planter, bl.a. nåletræer ne, har som regel flere kimblade end de dækfrøede, fra 2 til 15. Kimbladenes opgave er bl.a. at skaffe næring til den lille nye plante, og i mange tilfælde indeholder de oplagsnæring, allerede mens de ligger i frøet. Når næringen oplagres i kimbladene, dannes der ingen frøhvide; det er tilfældet hos f.eks. bønne og ært. Kimbladene kan også virke ved at opsuge næringen fra Irøhviden. Det sker således i en kokosnød, hvor det enlige kimblad først opsuger mælken og derefter udnytter næringen i kødet, så kimbladet til sidst udfylder hele det store frø.
Det mest almindelige er, at kimbladene af kimstænglen løftes op over jorden, bliver grønne og begynder at udføre fotosyntese, dvs. omdanne r kultveilte og vand til kulhydrat og ilt ved hjælp af solenergi. De fleste kimblades levetid er meget kort; de visner, så snart de første løvblade er anlagt. Karse er et eksempel på en kimplante med fotosyntetisk funktion og kortlevende blade.
Kimplanter er ofte meget karakteristiske og helt forskellige fra de udvoksede planter. Mange nåletræers kimplanter bærer langt flere og større nåle end de modne skud. Hos voksne medlemmer af cypresfamilien, f.eks. thuja, er bladene skælformede, mens kimplanternes blade er nåleformede. I flere tilfælde har man fået kimplanter af nåletræer til at udvikle sig videre, uden at bladene skiftede form. Den slags ungdomsformer kaldes retinospora (se denne artikel); de dyrkes hyppigt, idet de er meget dekorative.
Kimplante af solsikke med den tomme frøskal øverst på kimbladet.