Rubus deliciosus stammer fra Rocky Mountains i Colorado, USA. Det er en løvfældende, tornløs busk med indtil 3 m lange, overhængende grene med oprullet afskallende bark. Bladene er kredsrunde eller nyreformede med 3-5
lapper; de kan minde om ribsblade. Den 3 cm lange bladstilk er rent rød. Blomsterne udvikles på fjorgammelt træ; de er hvide, skålformede og 5 cm i diameter. Frugten er mørkt purpurrød og tør og udvikles kun i læ og fuld sol. I blomstringstiden er den et pragtfuldt syn. Plantes i lidt større haver eller på en naturgrund.