Nyrebregne - Nephrolepis

Både det danske og det botaniske navn for nyrebregne hentyder til det slør, som dækker sporehushobene på blade­nes underside. Sløret er nyreformet; græske nephros = nyre og lepis = skæl danner det botaniske navn.

Nephrolepis exaltata er en af de mest populære bregner i stue og vinterhave, og der findes mange sorter af den.

Pleje: Nyrebregne er udmærket i en stue, hvor der ikke er alt for varmt. Stor luftfugtighed og en temperatur på 16-18°C giver tilsammen ideelle for­hold, ligesom jævnlig oversprøjtning af planten er gavnlig. Om sommeren kan planten klare sig i en af husets mørke kroge, men om vinteren kræver den en lysere placering. Nyrebregne skal have meget vand og næring og overbruses jævnlig om sommeren, mens den om vinteren skal have mindre vand, slet ingen næring og kun sjældnere over­brusning. Hvis de gamle blade visner og der ikke udvikles nye, kan man holde en pause på ca. 1 måned, hvor der næsten ikke vandes. Efter denne pause forøges vandtilførslen igen grad­vis. Ompotning finder sted om foråret i en jordblanding baseret på spagnum og med gode afløbsmuligheder for van­dingsvandet. Planterne kan dyrkes i lerpotter eller plasticpotter; men også tremmekurve eller ståltrådskurve, som er foret med mos, kan anvendes. Disse kurve kan hænges op i drivhus eller vinterhave og er meget dekorative. Kurvene bør ofte overbruses med lun­kent vand.

Formering: Formering sker ved spo­rer, ved deling og ved udløbere. Spore­formering og deling foretages om for­året samtidig med ompotningen; udlø­bere kan også tages om sommeren og pottes.

Arter:

Nephrolepis cordifolia vokser både i træer og i jord. Den har en krybende jordstængel med 2-5 cm tyk­ke knolde. Bladene, der er 5-6 cm brede, sidder på en lang, skinnende mørk stilk, og de enkelte småblade er ca. 3 x 1,5 cm store. Planten bruges til afskæring i Israel, men er lidt stiv til potte brug.

Sorten Nephrolepis cordifo­lia 'Plumosa' har bølgede småblade.

Nephrolepis exaltata danner ikke udlø­bere og knolde. Bladene er op till m lange, og den grønne stængel er for det meste nøgen. Småbladene er 4-8 cm lange og ca. lem brede med sporehus­hobene siddende langs bladranden.

Sor­ter af denne art: 'Bostoniensis' har lange, overhængende blade og danner ikke sporer; 'Maassii' har kompakt vækst, og småbladene er korte med bølgede rande; 'Rooseveltii' har brede og indskårne småblade; 'Whitemanii' har tæt vækst med lange, overhængen­de, dybt indskårne blade.