Delvis sol
Vandes rigeligt i vækstperioden
Tør vinterhvile
15-25°C om sommeren
5-16°C om vinteren
Vækstform: sympodial
Kompost: B
Himalayas dronning. Denne vidunderlige art fra Himalayas bjergskråninger, hvor den vokser som epifyt eller på klipper, har mange forskellige navne. Bulberne er ægformede med to blade i toppen. De hængende blomsterstilke kommer frem om foråret eller vinteren med op til otte blomster per stilk. Eftersom denne art er køligt voksende, kan det være forbundet med visse vanskeligheder at dyrke den i et moderne hjem. Det bedste er en halvskygget placering udendørs om sommeren, til temperaturen når ned til 5°C om natten, hvorefter man tager den indenfor. En tør og kølig vinterhvile er afgørende for en frodig blomstring. Den kan dyrkes i kurv. Omplantes sjældent og deles ikke, da det forstyrrer det følgende års blomstring.
--