Kaktus og sukkulenter kunne have fyldt hele dette site, og der findes da også mange bøger specielt om dette emne. Oplysningerne her indskrænker sig til de grundlæggende principper. De, der har brug for at vide mere, må henvises til speciallitteraturen.
De fleste varieteter er glimrende som stueplanter, fordi de kan klare, og ligefrem kræver den tørre og varme luft, vi omgiver os med i stuen. Om sommeren skal de behandles som andre planter med regelmæssig vanding, forudsat at de har et godt dræn. Om vinteren derimod skal de helst stå køligt og tørt i en hvileperiode, som sikrer, at blomsteranlæggene dannes.
Selvom alle kaktus er sukkulenter, er ikke alle sukkulenter kaktus.
Den botaniske forskel består i, at alle kaktus har såkaldte areoler. Det er små totter af hår ved grunden af tornene. Kaktus og sukkulenter hører til forskellige familier: Cactaceae og Crassulaceae. Af kaktus' hovedslægter er Cereus-arterne høje og oprette, mens Mammillaria - nok den mest populære - er runde og tornede. Echinocactus-arterne er de mest stikkende blandt de kugleformede. Opuntia er velkendt fra cowboy-filmene. Denne slægt anvendes ofte som podeunderlag for mange andre arter. Zygocactus, julekaktussen, har masser af relativt holdbare, sædvanligvis rosa blomster i december. Der kan være tale om mange andre slægter: Aloe, Agave og Schlumbergera. Mange af dem blomstrer, selvom blomstringen er kort, og overraskende nok er de velegnede i væskekultur.
Sukkulenter har kødede blade, der ofte er smukt blåduggede. Der findes uhyre mange arter, navnlig i slægterne Crassula, Euphorbia, Echeveria og Lithops. Mange af dem blomstrer. Slægten Euphorbia rummer også mange stueplanter, f.eks. julestjerne og kroton. En af de meste populære sukkulent-arter er Kristi Tornekrone.
Når man køber kaktus, skal man se efter, at plantens rødder er vel forankrede i potten. De må ikke være beskadigede eller have pletter af råd. Sukkulenternes blade skal være hele.
STØRRELSE: afhængig af arten, fra valnøddestørrelse til , selv i en stue.
VÆKST: De vokser næsten altid langsomt, nogle arter endda kun uhyre lidt. Andre, f.eks. Opuntia sætter ganske store »ører« hvert år.
BLOMSTRING: Forår og sommer. Blomsterne holder kun en enkelt dag.
DUFT: Ingen.
LYS: De skal have meget lys, de trives i fuld sol i vinduet.
TEMPERATUR: Om sommeren ubegrænset varme. Om vinteren ned til 5-7°C, men så må de holdes helt tørre.
VANDING: Vand rigeligt om sommeren, 2-3 gange om ugen. Om vinteren måske kun i gang om måneden.
GØDNING: Ca. hver 14. dag om sommeren. Brug kvælstofholdig gødning, enten opløst i vandingsvandet eller sprøjtet direkte på bladene.
LUFTFUGTIGHED: De holder af tør og varm luft, men skal overbruses en gang om måneden om sommeren for at holdes rene.
RENGØRING: Er overbrusningen ikke tilstrækkelig, kan man bruge en blød pensel, men pas på fingrene.
STUELUFT: Tolerant.
JORD: Almindeligvis lige dele af pottejord nr. log groft grus.
OMPOTNING: Kun når det er nødvendigt - hvert 3. til 4. år. Brug altid tykke handsker til arbejdet, da torne og hår kan være meget ubehagelige. BESKÆRING: Eventuelle angrebne steder kan skæres rene og pudres med svovl.
FORMERING: Ved frø, stiklinge, deling eller yngleplanter, som løsner sig fra moderplanten. Måden er afhængig af plantearten.
LEVETID: Kan næsten leve evigt, hvis de ikke overvandes om vinteren. SELSKABSPLANTER: De fleste kan plantes sammen i små kaktushaver.
LET/VANSKELIG: Let selv for begyndere.
Billede øverst: Zygocaclus truncatus blomstrer til jul. Den vil egne sig godt til at hænges op.
Crassula argentea danner en forgrenet busk på op til 1 m.
De rosetdannede Echeveria er sukkulenter, der sætter lange blomsterstande.
Echinocactus Jubmammulosus. Denne sort har fine torne. Af og til blomstrer den
Euphorbia splendens har torne og rødlige grene. Den stammer fra Madagaskar.
Mammillaria zeilmanniana kommer fra Mexico. Blomsterne kan afløses af frugter.
--