Logo

Stuegran - Araucarja heterophylla

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Stuegran - Araucarja heterophylla

Det botaniske navn Araucaria har til­knytning til en chilensk indianerstam­me. Stuegran vokser i naturen på Nor­folk-øerne, hvor den kan blive et stort træ. Omkring 1900 var den en populær indendørs plante, som nu igen er ved at opnå en vis popularitet; den er et nåletræ med stedsegrønne nåle på vandrette sidegrene med 5 grene i hver etage. I vækstformen kan den minde noget om et juletræ.

 

Stuegran (Araucaria heterophylla) kan i formen minde om et lille juletræ, men er slet ikke i familie med vore grantræer.

 

Pleje: Stuegran klarer sig dårligt i varme rum. Den trives bedst på en lys og kølig plads, hvor der ikke er direkte sol, og klarer sig, blot den holdes frostfrit. Om sommeren skal den have meget vand og regelmæssig næring; men vandet skal være regnvand eller andet kalkfrit vand. Den er meget velegnet til at stille udendørs i som­merperioden. I vinterperioden skal den næsten ikke have noget vand og slet ingen næring; for megen fugtighed om vinteren kan gøre planten stor skade; men på den anden side må potteklumpen aldrig tørre helt ud. Omplantning sker bedst i april, og som pottejord kan bruges enhedsjord, tilsat yderligere spagnum, lyngjord eller sort skovmuld, så at pH kommer ned på 4,5. Hvis der forsvinder en gren-etage, dannes der ikke erstatningsskud, og beskæring må ikke foretages. Fremfor alt må topskuddet aldrig fjernes.

 

Formering: Stuegran kan formeres ved frø. I specialgartnerier i Belgien fore­tager man formering ved stikning af topskud. Hvis man stikker sideskud, vil disse bibeholde deres vandrette vækst.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (112 stemmer)
Siden er blevet set 46.658 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her