Det botaniske navn for banan, Musa, er afledt af Antonius Musa, der var livlæge for Gaius Octavius Augustus, kejser af Rom. I slutningen af 17. århundrede blev bananen taget i egentlig kultur, og de første bananplantager blev oprettet.
Bananen er hverken et træ eller en palme, men en staude, der er hjemmehørende i de lande, som ligger mellem 38° nordlig bredde og 30° sydlig bredde. Den har løgformet rodstok. De store blade danner en krone, som minder om en palmes. Der findes mange bananarter, som hver især kan have forskelligt farvede bladnerver, fx rosa eller hvide. Den midterste bladribbe er meget kraftigt udviklet. Blomsterne fremkommer i store klaser.
Frugterne har en længde på 12-25 cm og kan være grønne, gule, røde eller violette. De gule frugter indeholder ikke så meget vand som de anderledes farvede, og de er derfor lettere at transportere, uden at de bliver beskadiget. Det er derfor, man hos os kun ser de gule bananer.
Når frugtklaserne er fuldt udviklede, men endnu ikke modne, bliver de høstet og eksporteret. Ved ankomsten til bestemmelsesstedet bliver frugtklaserne anbragt i bananmodnerier, rum, hvori temperaturen sættes op til 20°C, mens der bliver ført en modningsfremmende luftart gennem rummet. Denne behandling varer 5-7 dage, hvorefter bananerne er klar til salg.
Arter: Det er hollandsk dværgbanan (Musa acuminata), som hyppigst dyrkes i vinterhaver. Den bliver ca. 2 m høj og har blågrønne, lange, smalle (100x30 cm) blade. Unge blade er ofte rødplettede. Frugterne er velsmagende. De tropiske bananer henregnes ofte til Musa paradisiaca.
Manilahamp fås fra den tropiske bananart, der hedder Musa textilis.
Kultur: Banan dyrkes i en vinterhave eller et væksthus med fugtig luft. Den gror bedst frit udplantet, men hvor der er mindre plads til rådighed, kan anvendes en stor balje eller lignende. Om foråret og efteråret ynder banan at få meget vand, og bladene oversprøjtes regelmæssigt. Hver anden-tredje uge tilføres næring. Om vinteren indtræder en hvileperiode, hvor der tilføres mindre vand og næring, men bladene oversprøjtes stadig regelmæssigt. Under gunstige omstændigheder udvikles spiselige frugter i november-december.
Formering: Den gamle plante dør, når den har båret frugt, men forinden har den dannet nogle rodskud, der kan bruges til den videre formering. Disse rodskud plantes i en næringsrig jord og gødes og vandes kraftigt.
--