Ballonklokke har fået sit danske navn efter blomsterknoppernes ballonagtige form, som ses øverst til venstre. Det botaniske navn stammer fra græsk og betyder »bred klokke«. Ballonklokke danner en lav, ret tæt »pude«, som under gode forhold breder sig noget. Bladene er bredt ovale, hårede og grågrønne.
Blomsterne bliver 5-7 cm i diameter, og der er ofte flere på samme stilk.
Der findes kun denne ene art, men der findes mange navnesorter med forskellig farve: violet, mørkeblå, lyseblå og rosa. De ballonagtige knopper giver deres bidrag til plantens værdi som prydplante. Om vinteren og i det tidlige forår gemmer planten sig lige under jordskorpen og kommer ikke frem' før omkring midten af april. Derfor bør man om efteråret afmærke det sted, hvor ballonklokken vokser, ellers kan man let komme til at ødelægge de knoldformede rødder med en hakke under forårsrengøringen. Blomstringen begynder sidst i juni og varer til ind i august.
Ballonklokke vil gerne have en næringsrig, men let og veldrænet jord, og den bør plantes i halvskygge. Den er fuldt hårdfør, hvis den ikke står et vådt sted. Ballonklokke formeres ved frø, som sås i bænk eller hus i marts-april. Frøet kan også sås på blivestedet i begyndelsen af maj. Roden er en lang hvid, knoldformet pælerod. Graver man den op tidligt om foråret, skærer den i ca. 5 cm lange stykker og stikker disse i potter med en sandblandet jord, vil de let skyde topskud og rødder. Det er den eneste måde at formere sorterne på.
Af sorter findes der nogle, som kun angives ved deres farve: som hvid, blå eller rosa. Sorten 'Mariesii' er blå med et rødligt skær, og 'Perlmutterschale' er rosa. Sorterne 'Semiplenum' og , Album Plenum' har begge halvfyldte blomster i henholdsvis blåt og hvidt.
Ballonklokke hører hjemme på stenhøjen eller stenbedet sammen med den krybende natlys (Oenothera missouriensis), edelweiss (Leontopodium alpinum) og den røde potentil (Potentilla atrosanguinea 'Gibsons Scarlet').
--