Rochea, hvortil solglød hører, er hjemmehørende i Sydafrika; solgløds botaniske navn har tilknytning til den schweiziske læge og botaniker Franccis Laroche (1780-1813).
Solglød er en halvbusk, der bliver 30-60 cm høj. Stænglerne er tæt besat med modsatte, friskgrønne blade, der er ægformede, tilspidsede og ca. 2,5 cm lange. Om sommeren udvikles karminrøde blomster i store skærme i spidsen af stænglerne. Der kendes også typer med hvide eller rødhvide blomster; men de ses sjældnere.
Pleje: Efter blomstringen skæres planten tilbage. Eventuel ompotning finder sted, hvis planten er blevet for stor til potten eller rødderne løber ud af hullet i bunden af potten. Om sommeren kan solglød trives udendørs på et lyst sted; om vinteren skal den stå køligt og så lyst som muligt, og den vandes kun lige så meget, at bladene ikke begynder at blive slappe.
Jo mindre vækst solglød har om vinteren, jo bedre blomstrer den om sommeren. Om foråret gives der gradvis mere vand, og næringsstoftilførslen genoptages. For at undgå, at plantens blade skal blive solsvedne og blomsterne bleges, beskytter man den mod skarp sol.
Formering: Solglød formeres ved stiklinger, der skæres af planten efter afblomstring. Der stikkes i en spagnumblanding, og den efterfølgende vækst foregår i en standard-jordblanding baseret på spagnum. For at få forgrenede planter skærer man topskuddene af planten. Solglød kan også formeres ved frø; men det bruges kun sjældent.