Yucca filamentosa er en af de mere almindelige havearter.
Yuccaer kommer ligesom agaver fra Amerika. De kan være ret små. Yucca endlichiana har blade, som udspringer fra jordoverfladen, og som er omkring 30 cm høje. Giganten Yucca brevifolia (joshua-træet) kan til gengæld nå en højde på 7,5 m med alderen og kan være ganske stort også i bredden. Ingen af disse arter kan trives i nordeuropæiske haver på grund af fugtigheden og kulden.
Den mest almindelige art må være Yucca elata, el efantfod-yucca, som meget ofte sælges som stueplante. Den sælges også som små stykker stamme, der er forseglet med voks i begge ender for at bevare fugtigheden. Det hører til sjældenhederne, at dette stykke træ ikke slår rødder, så stærkt er dets ønske om at leve. Som potteplante vil den snart vokse sig alt for stor og ende med at være til besvær. Med alderen bliver plantens basis tykkere, og det ender med, at det er svært at finde en potte, man kan plante den i. Den vil også, hvis man beholder den længe nok blive for høj for et gennemsnitsværelse. Vi har en mistanke om, at den slags planter til sidst bliver efterladt udenfor om vinteren, så de dør.
De arter, man oftest ser i havecentre og dermed i haver, er Yucca glotiosa, Yucca flaccida og Yucca filamentosa. De første to arter er de største, og de vil danne store klumper eller buske, som grener sig efter blomstringen. Yucca gloriosa danner også rodskud nedefra. De er tilsyneladende ikke specielt krævende med hensyn til hvilken jordtype, de kan vokse i, men vi har oplevet Yucca gloriosa rådne ved basis, hvis den har været holdt for vådt om vinteren. Sørg for at fjerne alle visne blade fra basis for at undgå dette. Yucca filamentosa findes som en form med ensfarvede grønne blade eller som en mere interessant broget form, f.eks. »Ivory«. Disse tre arter vokser fint i varme solrige omgivelser med kalkrig jord. Yucca gloriosa og flaccida er dog på kanten af at kunne klare danske vintre.
Mange af arterne kunne formentlig godt tåle en vinter, altså frost og sne, men indtil videre er det kun et begrænset antal arter, der er til salg. Måske kunne en foretagsom gartner eksperimentere med andre arter, nu hvor den globale opvarmning har givet os varmere og mere tørre somre. De ville uden tvivl være ideelle planter.
I et drivhus eller en vinterhave kan man have de følgende arter: Yucca glauca, Yucca endlichiana, Yucca carnerosana, Yucca whipplei, Yucca harrimaniae og Yucca baccata. Yucca glauca og Yucca whipplei skulle være hårdføre. Hvis de dyrkes fra frø, ville det være besværet værd at eksperimentere med enkelte frøplanter for at afprøve deres hårdførhed. Alle planter har fordel af at være udendørs om sommeren.
Alle disse planter vil blomstre, måske ikke hvert år, men de fleste år. Blomsterne er normalt flødehvide med enkelte anstrøg af lyserødt. Blomsterne sidder på en høj stængel. De er klokkeformede og hænger normalt ned, selvom blomsterne hos nogle arter sidder opret mod stænglen. Blomsterne er rige på nektar, og når de dyrkes i det fri, kan de tiltrække bladlus, som vil tiltrække myrer.
En lille advarsel med hensyn til disse planter:
Hos de arter, som har stive blade, sidder der normalt en meget skarp spids i enden. Uanset hvor de bliver dyrket, bør de sættes bagest på bænkene eller i bedet.
--