Denne Ariocarpus fissuratus er blevet dyrket fra frø. Den er omkring ti år gammel.
Denne lille slægt af meget langtsomtvoksende kaktus kommer fra det nordlige Mexico og det sydlige USA. Eftersom de vokser langsomt og ikke bliver særligt store, har de været meget værdsat af samlere. Tidligere er mange planter blevet samlet i naturen og solgt videre i handlen.
Heldigvis finder dette ikke længere sted, da planterne er fredede, og det er ulovligt at indsamle dem. Det er relativt nemt at få frø fra dyrkede planter, og selv om man skal have en vis tålmodighed, kan det sagtens lade sig gøre at dyrke dem på denne måde. De er ikke specielt vanskelige at dyrke, men man skal være omhyggelig med vandingen. Vi foretrækker at dyrke dem i lerpotter. Deres vækstsæson ligger senere på året end nogle kaktus. De blomstrer (for os) normalt omkring september. Når de er i vækst eller blomstring, kan de tåle ret kraftig vanding.
Ariocarpus kotschoubeyanus - en noget mindre og fladere plante - vokser langsommere, men er ganske let at dyrke, og vil blomstre i meget lille størrelse. Den vokser på flade sandede stepper, og den kan efter sigende nogle gange blive dækket med vand i kortere perioder i regntiden. Ariocarpus trigonus, der ligesom Ariocarpus furfuraceus vokser på stenskrænter, synes vi er de sværeste arter.
Miniaturearterne Ariocarpus agavoides og Ariocarpus scapharostris er begge to meget sjældne i naturen, da de kun er blevet fundet på en enkelt meget lille lokalitet. Heldigvis er begge arterne nemt tilgængelige som dyrkede frøplanter.
Ariocarpus agavoides kan blomstre, når den er mindre end 2,5 cm i diameter.
Bemærk:
De kan ikke anbefales til indendørs dyrkning, da de kræver meget lys.
--