Logo

Perlehyacint - Muscari

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Perlehyacint - Muscari

Museari er formentlig afledt af det arabiske ord muskarimi, et navn, slæg­ten har fået, fordi en af arterne, Mus­eari mosehatus, dufter af moskus. På dansk kaldes Muscari efter blomstens form såvel perle hyacint som druehya­cint. Der findes omkring et halvt hun­drede arter, som overvejende stammer fra Middelhavsområdet. De er alle forholdsvis lavtvoksende, forårs bio m­strende løgplanter med smalle, grund­stillede blade og små blå eller hvide blomster i klaser for enden af de blad­løse blomsterstilke.

 

Perlehyacinten (Muscari armeniacum) har små drueformede blomster med en snæver munding, som er omgivet af en rand af små bitte hvide blomsterflige.

 

Vækstkrav: Perlehyacint er uhyre nem i kultur og trives i enhver almindelig havejord, blot den ikke er for våd. Den foretrækker dog en let, humusrig jord og anvendes gerne under store træer, i plæner med forårsløg. i bede eller som kantplante. Tåler både sol og halvskygge.

I milde vintre udvikles de grønne blade allerede i november-december; men de tager sjældent skade af frosten. Efter afblomstringen holder de grønne blade sig til hen i juli.

 

Formering: Perlehyacint formeres let­test ved deling af blokkene i august eller september, men bør ellers så vidt muligt lades i fred. Ved omplantning bør løgene igen lægges i jorden hurtigst muligt. Nogle arter kan formeres ved frø; men det varer 3-4 år, før frøplan­terne blomstrer.

 

Arter:

Muscari armeniacum stammer fra Lilleasien. Den har små drueforme­de, koboltblå blomster med en hvid rand. Stænglerne bliver 15-20 cm høje, og selve blomsterstanden kan blive meget stor. Blomstrer i april.

 

Muscari aueheri (= Muscari tuberge­nianum) kommer fra Iran. Den har brede, grønne blade og stærkt duften­de blomster i en tofarvet blomster­stand, hvis øverste, sterile blomster er lyseblå eller næsten hvide, mens de nederste er mørkere blå med fine, hvide striber. Den blomstrer i april og bliver 20-25 cm høj.

 

Muscari botryoides kommer fra Sydeu­ropa. Den har små himmelblå blom­ster med hvide blomsterflige i april­maj. Blomsterne er krukkeformede el­ler næsten kugleformede og sidder i en forholdsvis kort blomsterstand. Der findes en hvid varietet, 'Album', som også kaldes sukkertop, og en rosa, som hedder 'Carneum'.

 

Muscari comosum har ret brede, grøn­ne blade og en blomsterstængel, der kan blive 30-40 cm høj. Den har en cylinderformet blomsterstand med blå blomster i maj-juni; men man dyrker udelukkende de monstrøse varieteter 'Monstrosum' og 'Plumosurn' , der også kaldes duskhyacinter eller fjerbuskhy­acinter. De har violetblå, sterile blom­ster i en strudsfjerlignende blomster­stand. Trives bedst i fuld sol og blom­strer i juni.

 

»Fjerbuskhyacint« (Muscari comosum 'Plu­mosum') har en violet dusk af udelukkende sterile blomster.

 

Muscari latifolium stammer fra Lille­asien. Den har en tofarvet blomster­stand, idet de øverste, sterile, blomster er lyseblå, mens de nederste er mør­keblå. I reglen skyder der fra hvert løg kun et enkelt grønt blad frem; det er til gengæld ca. 2 cm bredt. Den blomstrer i maj og kan blive 30-40 cm høj.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,4 (31 stemmer)
Siden er blevet set 10.605 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
333829-04-2013 14:08:31 sharyn Nielsen
Kan man købe perlehyacint (blå) i maj? Jeg vil gerne bruge den til konfirmationsbord den 25. maj.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her