Logo

Adonis - Adonis

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Adonis - Adonis 

Adonis har navn efter den græske gudinde Afrodites unge elsker, der var kendt for sin skønhed, og selvom den ikke hører til vore mest prangende haveplanter, bærer den ikke sit navn med urette. Alligevel bruger vi den alt for lidt. Måske skyldes det for de enåriges vedkommende, at blom­stringstiden er forholdsvis kort. Til gengæld blomstrer de flerårige arter Adonis amurensis og Adonis vernalis så tidligt og med en så overdådig gyldengul farvepragt, at de fortjener en langt større udbredelse, end de har. Tilmed har de den fordel, at det smuk­ke, findelte løv, der står så friskgrønt tidligt på året, fuldstændig forsvinder fra jordens overflade i løbet af forsom­meren og dermed giver plads for andre ting. Alle arterne er forholdsvis lave, men kan udvikle sig buskagtigt, hvor de trives godt.

 

Våradonis (Adonis vernalis) åbner sig, så snart solen skinner.

 

Vækstkrav: Adonis vokser fint i en almindelig, noget kalkholdig havejord, som dog absolut må være veldrænet, selvom planterne kræver en del vand i vækstperioden. Fuld sol på en plads i stenbedet eller foran i staudebedet er at foretrække, men Adonis amurensis kommer så tidligt, at den også er anvendelig i en lys skovbund.

 

Pleje: Alle arter kan formeres ved frø, og de enårige kan sås på voksestedet om efteråret, mens de flerårige helst skal sås i bænk eller på beskyttet bed i maj-juni og udplantes det følgende år. Frøet ligger undertiden længe i jorden, inden det spirer. De flerårige formeres let ved deling og omplantes helst lige efter afblomstringen - også fordi man senere kan have svært ved at finde planterne. Er den først etableret, kan Adonis ikke lide at blive flyttet, men ellers stiller den ingen særlige krav.

 

Enårige arter: Sommeradonis (Adonis aestivalis) bliver omkring 30 centime­ter høj og har findelte, næsten bregne­lignende blade. Blomsterne er røde, som oftest med en sort plet i midten. Når den sås om efteråret, blomstrer den i maj-juni. Varieteten citrina har citrongule blomster. Adonis flammea har ildrøde blomster, men mangler den sorte plet i midten. Høstadonis (Ado­nis annua ligner meget Adonis aestiva­lis, men blomstrer senere.

 

Flerårige arter: Vinteradonis (Adonis amurensis) blomstrer allerede i februar og kan fortsætte blomstringen til april. Den har store, gyldengule blomster, der udfolder sig, endnu før det meget findelte løv er fuldt udviklet (se tegnin­gen). Højde ca. 25 centimeter.

Våradonis (Adonis vernalis) blomstrer i april-maj. Den har meget store, skinnende gule blomster, som kun åbner sig helt i fuld sol.

--
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,3 (7 stemmer)
Siden er blevet set 17.900 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her