Fjeldribs er en hårdfør, løvfældende busk, der hører hjemme i bjergskove i Europa og Sibirien. I haven er den meget anvendelig, ikke mindst fordi den stiller så små krav til jordbund, voksested og pleje. Den kan trives i fuld sol, men vokser endnu bedre i halvskygge og skygge. Den kan anvendes fritvoksende, men tåler også årlige klipninger og kan derfor bruges tillave hække. Den bliver 1- høj, er meget busket med fine, tætte grene, der er lysegrå og derfor meget dekorative om vinteren. Bladene er runde, tre- til femlappede. De springer meget tidligt ud, ofte allerede sidst i marts. Om efteråret får ae en smuk, gul høstfarve og falder først af hen i november. Blomsterne er gulgrønne og sidder i små, oprette klaser. De har ingen prydværdi. De udvikles straks efter løvspring. Frugterne er små og mørkerøde med en melet, fad smag. De sidder længe på busken og er end ikke særlig efterstræbt af fugle.
Vækstkrav: Fjeldribs trives bedst i en let fugtig, muldrig bladjord og kræver intet særligt tilskud af gødning. Efter plantningen og i meget tørre somre bør buskene vandes rigelig. I bjergene trives busken bedst som bundplante i lyse skove og udvikles godt i både lys og skygge.
Fjeldribs (Ribes alpinum) er en taknemmelig busk overalt i haver og parker.x
Formering: Fjeldribs formeres ved stiklinger af et år gamle skud, der tilskæres i længder på og stikkes i sandblandet jord, så kun '/3 af stiklingen rager op over jorden. Arbejdet udføres i marts eller september. Efter to års forløb er buskene klar til udplantning.
Pleje: Med den tætte grenvækst tåler fjeldribs klipning og tilbageskæring, mens en udtynding af ældre buske er besværlig og ikke vil give et smukt resultat. Gamle buske, som efterhånden er kommet til at ligne en høstak, bør derfor hellere nedskæres til 10- over jorden. Så vil de i samme vækstsæson udvikle nye skud, og busken er derved helt fornyet. Anvendes fjeldribs som hæk, tåler den udmærket klipning, enten i august eller i marts før løvspring.
Anvendelse: Der er mange anvendelsesmuligheder for fjeldribs, både i små og store haver. Som fritstående busk kan den året rundt nydes i de forskellige skikkelser: det tidlige løvspring, den friskgrønne virkning hele sommeren, de mørkerøde bær i eftersommeren, den smukke gule høstfarve og i vintertiden de lysegrå grene og de spidse, dekorative knopper. Men fjeldribs er især velegnet til tætte busketter under træer eller større buske, og i fritidshaver danner den et glimrende »fuglekrat«, idet de tætte buske indbyder mange sangfugle til at bygge rede. Langs husets nordside og på andre mørke steder i haven er fjeldribs velegnet, og som tæt, lav hæk ud mod vej eller som adskillelse mellem to dele af haven er den ligeledes udmærket. Allerede i januar kan man drive grene af fjeldribs frem i stuen.
Sorter: Ribes alpinum 'Compactum' er særlig lavtvoksende. Ribes alpinum 'Pumilum' bliver kun høj. Den er tæt forgrenet med fine, tynde skud.
Skadedyr: Fjeldribs hjemsøges undertiden af stikkelsbærmåleren, hvis larver kan afløve planterne totalt.
Fjeldribs er en ideel busk til plantning i fuld skygge under større træer med tæt krone og nord for bygninger.
En hæk af fjeldribs udvikler planter af samme højde og tæthed både i lys og i skygge - i modsætning til tjørn, tuja og andre hækplanter, der i skygge bliver svagere og danner hække med uensartet højde.