Eksplosionsplanterne hører til nælde- eller Urticaceae-familien, hvis berømteste medlem i kultur er humle. Der findes et par hundrede arter, som vokser overalt i troperne, undtagen Australien. Plejes de rigtigt, er de gode som stueplanter; men de bliver bedst, hvis de fornyes ved stiklinge hvert andet år. De er smukkest, mens de er unge og tætte.
Den populæreste varietet er Pilea cadierii, også kaldet aluminiumsplante, fordi den har aluminiumsfarvede store pletter på de ovale, grønne blade. Den stammer fra Indokina og blev introduceret i 1938. Alle Pilea skal helst have knebet skudspidserne, det gør dem mere kompakte. Der findes en naturlig dværgvarietet, P. cadierii »Nana«.
P. involucrata eller P. spruceana har dejlige sølvmønstre på de grønne og bronze blade. Det er en lille tæt plante, ideel i sammenplantninger. Den kommer fra Peru og Venezuela, hvor den blev fundet 1895. En nyere introduktion er Pilea mollis »Moon Valley«. Den er lidt vanskeligere at have med at gøre, men har smukke blade, som minder lidt om Coleus, pletblad.
P. muscosa med bregnelignende blade er nem at dyrke, men måske ikke helt så dekorativ og ikke almindelig i handelen. Den kaldes undertiden for artilleriplanten, fordi den, hvis man rører blomsterne, eksploderer i en lille sky af pollen. Den kom fra tropisk Amerika så tidligt som 1793.
Når man køber Pilea, må man sikre sig, at det er rene, tætte planter. Undgå de ranglede.
Billede øverst: Piles cadierii
Piea mollis »Moon Valley«
Piles muscosa eksploderer i en lille pollensky, hvis man rører ved blomsterne.
Skudsspidserne skal knibes for at stimulere grendeling.
STØRRELSE: De er alle bedst, hvis man holder dem små. Den største P. cadierii kan blive 35 cm høj og 30 cm i diameter. De øvrige bliver kun halvt så store.
VÆKST: Stiklinge, stukket om foråret, kan være udvokset samme sommer.
BLOMSTRING: Blomsterne er ret ubetydelige og ofte skjult under bladene. De kommer hele sommeren igennem og ligner nældeblomster.
DUFT: Ingen.
LYS: Holder af at stå solrigt, men ikke lige i middagssolen. Lys fremmer bladmønsteret. Pas på de ikke rører ruden om vinteren, for det vil svide bladene, som bliver sorte.
TEMPERATUR: Ret tolerant. Helt ned til 10°C om vinteren, men står de ved 15°C, fortsætter væksten. Sommermaksimum ca. 21°C.
VAND: Hold den godt fugtig. Vand 2·3 gange om ugen om sommeren. Den må ikke tørre ud. En gang ugentlig om vinteren vil være nok.
GØDNING: Gødningsvanding hver 14. dag i sommerens vækstperiode.
LUFTFUGTIGHED: Især om sommeren vil det være godt med en douche blødt vand, bare ikke i direkte sol.
RENGØRING: Er sprøjtningen ikke tilstrækkelig, kan man vaske dem, der har glatte blade. De, som har bølgede blade, støves af med en blød pensel..
STUELUFT: De kan ikke lide gasos, for kraftig centralvarme eller træk; de kræver luftfornyelse.
JORD: Bland 3 dele pottejord nr. 2 med 1 del spagnum.
OMPOTNING: Foretages efter vinterhvilen, når de er blevet beskåret.
BESKÆRING: Pilea bliver let ranglede. De bør skæres hårdt tilbage om foråret, ned til 8·10 cm højde. Det hjælper at knibe skudspidserne hver 2.-3. uge i vækstperioden. Det får dem til at grene sig, så de bliver buskede.
FORMERING: Ved skudspidsstiklinge om foråret, når man alligevel beskærer. Stik dem i sand og spagnum efter at snitfladen er dyppet i hormonpudder. Dæk med glas eller plasticpose og stil dem ved 18°C. Når rødderne er dannet 2·3 uger senere, pottes de 2 eller 3 sammen.
LEVETID: Selvom man kan have dem i flere år, bliver de efterhånden uskønne, så det er bedre at forny dem hvert andet år ved stiklinge.
SELSKABSPLANTER: De ser godt ud plantet sammen med efeu, begonier, bjergpalmer og andre mindre stueplanter.
LET / VANSKELIG: De er ret nemme.
Ompotning
1. Ompot om foråret, hvis potten er blevet for lille, bladene er blege eller rødderne vokser gennem drænhullet. Gennemvand.
2. Klargør nummeret større potte med drænlag og kompost af 3 dele nr. 2 og 1 del spagnum.
3. Hold potten med den ene hånd og støt komposten. Bank potteranden til planten løsnes.
4. Uden at rødderne beskadiges, fjernes den gamle jord med en pind eller blyant.
5. Stil planten midt i den ny potte.
6. Fyld op med frisk kompost, så alle rødder er dækkede. Pres jorden sammen, stil den skygget uden vand i et par dage. Det får rødderne til at søge ud i komposten.
Skudspidsstiklinge
1. Forårsskud kan stikkes. Tilbered en line potte med drænlag og lige dele groft grus og spagnum.
2. Tag skud med mindst to par sunde blade og en endeknop. Stiklingen bør være 8·10 cm lang.
3. Tilskær den lige under et blad.
4. Fjern de nederste 2 blade.
5. Dyp snitfladen i hormonpudder og ryst det overskydende af.
6. Lav huller i komposten med en pind ener blyant.
7. Sæt stiklingene så de støtter på bunden af hullet, og bladene er fri af komposten.
8. Vand igennem og dæk med en plasticpose holdt oppe af en bøjle. Fjern posen 5 minutter om dagen. Komposten må ikke tørre. Stilles ved 18°C.
9. Fjern posen efter 3 uger. Når væksten er i gang pottes der normalt.
Vanding
1. Føl om komposten er tør; er den det, må der vandes.
2. Vand oppefra, helst med regnvand. Tøm underskålen for vand efter 15 minutter.
Sprøjt hver dag med regnvand og fin forstøvning. Hold sprøjten ca. 15 cm fra bladene.
Douche
Sprøjt hver dag med regnvand og fin forstøvning. Hold sprøjten ca. 15 cm fra bladene.
Rengøring
Støv ujævne blade af med en blød pensel.
Tør glatte blade af med en fugtig klud. Støt bladene imedens.
Beskæring
1. Planterne vil blive mere buskede, hvis man kniber skudspidserne.
2. Knib knoppen af med neglene. De vil så sætte sideskud.
En ranglet, uskøn plante må skæres tilbage. Skær den ned til halv størrelse om foråret.
Hvad gik galt?
1. Bladene bliver sorte og/alder af navnlig om vinteren. For koldt. stilles lunere.
2. Hængende blade. For tør. Vand oftere.
3 Langt mellem blade, ranglet vækst. Utilstrækkeligt lys. Stilles lysere, skudspidserne knibes.
4 Bladene misdannede og klæbrige. Grønne insekter. Bladlus. Sprøjt med pyrethrum.