Thomasmel er en fostatgødning, fremstillet ved finmaling eller pulverisering af kalkrigt kalciumfosfat, der er et biprodukt ved stålfremstilling efter den såkaldte thomasproces. Fosfatet i thomasfosfatmel er ikke opløseligt i rent vand, men derimod i en 2% opløsning af citronsyre. Planternes surt reagerende rodhår synes at have en lignende opløsende virkning på fosfatet som citronsyreopløsning, og derfor kan planterne optage fosfatet. Almindeligt thomasmel indeholder 12% fosforsyreanhydrid (P20S). Thomasmel anvendes i dag kun lidt som gødningsstof i gartneri og havebrug.