Spalteåbning

Snit gennem overhuden på et blad med 2 spalteåbninger. Spalteåbninger er små revner i det grønne blads overhud. De kan åbnes og lukkes, idet de er omgivet af grup­per på 2-8 bevægelige celler. Spalteåb­ningerne står i forbindelse med luft­fyldte hulrum inde i bladet og er ved deres bevægelser i stand til at regulere bladets optagelse af kultveilte og afgi­velse af ilt. Lige omkring åbningen ligger såkaldte læbe celler. Hos de fle­ste tokimbladede planter er læbeceller­ne halvmåneformede, set fra bladover­siden; men hos græsserne er de hånd­vægtformede. Læbecellernes vægge er ikke alle lige tykke; de celler, der vender ind mod spalten, er meget tykvæggede, somme tider ligefrem for­veddede, mens de, der vender væk fra den, som regel er tyndvæggede. Når saftspændingen i læbecellerne stiger og cellerne altså er meget saftfyldte, giver de tynde vægge sig. Derved presses de tykke, stive vægge fra hinanden, og spalten åbner sig. Omvendt, hvis saft­spændingen i læbecellerne er ringe. Omkring læbecellerne ligger biceller, som støtter læbecellerne i deres funk­tion. Når saftspændingen i læbeceller­ne stiger, falder den i bicellerne, hvor­ved der gives plads for læbecellernes udvidelse. Er saftspændingen lav i læbecellerne, er den samtidig høj i bicel­lerne, som derved yderligere hjælper til med at presse spalteåbningen sam­men. I begge celletyper skyldes æn­dringerne i saftspændingen, at deres indhold af stivelse omdannes til sukker eller omvendt. I første tilfælde frigøres der vand, mens der bindes vand, når sukker omdannes til stivelse. Hvordan mekanismen udløses, er man endnu ikke helt på det rene med.