Benmel (bonemeal) er en organisk gødning, som hovedsagelig indeholder fosfor. Benmel fremstilles af knuste knogler af kreaturer, og der findes to slags. Mørkt benmel fremstilles af knogler med lidt kød på, med marv osv. og indeholder 3-5% kvælstof og ca. 16% fosforsyre eller ca. 7% fosfor.
Lyst benmel fremstilles af knogler, der først har været kogt lim eller gelatine af. Det indeholder meget lidt kvælstof, mellem 0,5 og 1 %. Til gengæld indeholder det ca. 30% fosforsyre eller ca. 13% fosfor. Benmel frigiver sin plantenæring langsomt, da det først skal nedbrydes af mikro-organismer. Benmel brugtes tidligere en del til at blande i pottejorden, så planterne kunne holde længe hos kunderne. Benmel kan være svært at skaffe nu. Det bruges til andre formål, men det indgår bl.a. i den organiske handelsgødning Animix.
--