Sneskimmel ses til højre som et vatagtigt lag; til venstre ses den vigende snegrænse. Sneskimmel er en svamp, der angriber langvarigt snedækket græs. Under sne laget forekommer der ofte hulrum, idet sneen smeltes nedefra af jordvarmen. I dette lag med høj luftfugtighed får svampen trods den lave temperatur mulighed for at angribe græsset, der på grund af lys- og iltmangel er svækket. Græsset dræbes under gulfarvning og efterlades som et pergamentagtigt lag ved snesmeltningen. Umiddelbart efter snesmeltningen om foråret ses svampetrådene som et hvidt, spindelvævsagtigt lag på græsset; men kort efter tøbruddet tørrer det vatagtige lag ind. Senere på sommeren kommer der små røde sporehuse på stænglerne af de levende græsplanter. Svampen overlever sommeren som sporer og i vissent materiale.
Sneskimmel forebygges ved, at man slår græsset tæt sent om efteråret og fjerner det afslåede græs. Større snedriver, snemænd og huler bør spredes, så at snesmeltningen ikke tager for lang tid. Færdsel på en snedækket plæne (leg, boldspil, ishockey) fremmer skimmelangrebene. Er skaden sket, rives det pergamentagtige græslag op, og græsplænen eftersås. Lader man stå til, vil plænen dog komme sig igen, men være 1-2 måneder forsinket. Er plænen stærkt plaget af sneskimmel, kan man foretage forebyggende sprøjtninger om efteråret. Foruden i græsplæner kan sneskimmel også forekomme i vintersæd (hvede, rug og vinterbyg). Da sygdommen her overføres ved frøsmitte, kan den forebygges ved afsvampning af såsæden.