Et ækvatorial ur er den mest anvendte form for solur i haven. Rigtigt anbragt kan det være af en vis monumental virkning.
Soluret har været anvendt som tidsmåler allerede fra omkring år 1100 f.Kr., men anvendes i vore dage oftest som dekoration på rådhuse og kirketårne samt i parker og haver. Systemet i et solur er meget simpelt. Man opstiller en lodret eller hældende stok på jorden. Stokken vil dagen igennem kaste en skygge, som flytter sig i takt med Solens vandring over himlen eller, mere korrekt, i takt med Jordens rotation i forhold til den stillestående Sol. Ved afmærkning af skyggens placering fra time til time på jorden eller på en vandret eller skrå skive kan man dagen igennem aflæse den nøjagtige soltid. Skyggeviseren skal altid stå parallelt med Jordens nord-syd-akse, og viserens øverste ende skal pege mod himlens nordpol (Nordstjernen). Et solur ved Jordens ækvator skal have en vandret skyggeviser, ved Nordpolen en lodret; i Danmark skal skyggeviseren have en hældning på ca. 56° mod nord (= stedets breddegrad), i Padborg 54°49', i København 55°40', i Århus 56°09' og i Skagen 57°45'. For at kunne angive den korrekte soltid må solurets skyggeviser have den anførte hældning mod nord de nævnte steder.
T.v. horisontalur med skyggeviseren pegende mod himlens nordpol, dvs. Polarstjernen. T.h. vertikalur med skyggeviserens frie ende pegende mod himlens sydpol.
Der findes 3 typer solure. Ækvatorialuret har urskiven placeret parallelt med Jordens ækvator. I Danmark anbringes urskiven således med en hældning på ca. 34° (nemlig 90° + 56°) mod nord.
Skyggeviseren skal pege mod himlens nordpol, og den skal stå vinkelret på urskiven. På skiven indtegnes en halvcirkel, der inddeles i 12 vinkler, hver på 15°, svarende til klokkeslættene fra 6 til 18.
Horisontaluret har ligeledes skyggeviseren pegende mod himlens nordpol; men urskiven er helt vandret. Tidsinddelingerne er på grund af Jordens eliipseformede bane om Solen ulige store.
Vertikal uret har en lodret urskive, opsat på en søjle eller husmur. Skyggeviseren anbringes med sin øverste ende på husmuren, mens den frie, nederste ende peger mod himlens sydpol. Også på denne type er tidsinddelingerne ulige store. I haven opstilles soluret på et sted, som den længste tid af dagen er solbelyst. Af skønhedsmæssige grunde bør placeringen være diskret, f.eks. i en blomsterhave, en rosenhave eller en atriumgård, hvor soluret kan harmonere med planterne uden at virke dominerende.