Det danske navn druemunke hentyder til frugtstandens lighed med en drueklase. Det latinske navn, Actaea, bliver af Linne sat i forbindelse med fablen om jægeren Actaeon, der overraskede gudinden Artemis i badet. Hun forvandlede derfor Actaeon til en hjort, hvorefter han blev sønderrevet af sine egne hunde. Linne sammenlig ner druemunkens giftige frugt med hundenes farlighed.
Druemunke (Actaea spicata) har giftige sorte bær.
Den nordamerikanske Actaea rubra har indbydende udseende, men giftige bær som alle druemunkearter.
Mange af de planter, der hører til ranunkelfamilien, hvortil druemunke også hører, er giftige. Den er en staude med 30-60 cm høj, grenet stængel og mørkegrønne, 2-3 gange dobbelt snitdelte blade. Planten blomstrer i maj-juni med små blomster, der er iøjnefaldende på grund af de mange støvblade. I august-september er det især de skinnende frugter, man lægger mærke til.
Vækstkrav: Planten fordrer en næringsrig jord og trives bedst i halv- til helskygge.
Arter:
Actaea spicata er vildtvoksende i Europa. De sorte, skinnende bær er samlet i ægformede klaser.
Actaea alba har hvide bær, og såvel frugterne som frugtstanden er større.
Actaea rubra adskiller sig fra de foregående ved de lysrosa bær. De to sidstnævnte arter hører hjemme i Nordamerika.