Frugter af almindelig benved. Benvedfamilien
Giftighed: Stor.
Forekomst: Europa og Vestasien, i Danmark vildtvoksende på Øerne og i Østjylland; desuden ofte plantet i haver og parker.
Udseende: 2-4 m høj busk med firkantede, korsvis modsatte grene og rosenrøde frugter, der åbner sig om efteråret og viser det orangegule frugtkød.
Giftige dele: Hele busken; i praksis mest frugter og frø, som indeholder nogle ukendte, bitre giftstoffer, der kan fremkalde kolik, hjertebanken, åndenød og hallucinationer. Et barn tåler højst 2 frugter uden ubehag; dødsfald blandt voksne er konstateret 15-16 timer efter indtagelse af 36 frugter. Kræver omgående lægebistand. Olien i frugten indeholder det ligeledes giftige triacetin.
Andet: Det må antages, at andre Euonymus-arter ligeledes er giftige. Fortæring af friske grenspidser om foråret har dræbt husdyr; men fugle som grønirisk og rødhals æder begærligt bærrene om efteråret.
Vinget benved.