Hjemmehørende i Balkan og Syditalien. Plantet som prydtræ længere nordpå i Europa. I Danmark kan store, smukke eksemplarer ses hist og her i parker og på kirkegårde, f. eks. Vestre Kirkegård i København. Bliver ca. 30 m høj.
De 15-25 cm lange blade er mørkegrønne på oversiden og grågrønne og hårede på undersiden. Opad rettede grene.
De 1,5-2 cm lange agern modner første år.