Familie: Droseraceae - Soldugfamilien.
Hjemsted: S. Carolina.
Vækstform.: Urteagtig rosetplante.
Blade: Ovale, kortstilkede og sammenklappelige, langs kanten er der lange tænder, der foldes sammen. Planten er insektædende, og bladene er fælder, som klapper i, når insektet berører et af tre følsomme hår i bladoverfladen.
Blomster: Smukke, hvide femtalsblomster i kvast på langt skaft. Blomstrer juli-august.
Anvendelse: Potteplante til varme og fugtige omgivelser.
Pasning: Oprindelig en moseplante, derfor må den altid have vand nok. Det gør ikke noget, der altid står vand i underskålen her. Gødes kun lidt, men overbruses jævnligt. En meget morsom plante, men man skal ikke forvente, at den kan klare alle flue- og myggeplager!
Jord: Sphagnum.
Formering: Deling, knolde eller frø.