Hjemmehørende i det nordlige Nordamerika fra Alaska til Labrador og New Foundland. Kan blive 20-25 m høj, men er oftest et mindre og noget ranglet træ. Dyrket i botaniske samlinger, men kun sjældent i haver; også i Danmark.
Skud; gylden høstfarve.
Blomstring i april; blomsterne mindre end hos de andre arter; hunblomsterne mørkerøde, mindre end 1 cm lange.
Koglerne er også ganske små, ca. 1,5 cm lange, med glatte skæl.
Rødbrun, skællet bark.