syn. Pinus uncinata. Hjemmehørende i Pyrenæerne og vestligst i Alperne, hvor den bliver ca. 25 m høj og bruges til tømmer. Både den enstammede bjergfyr og de buskformede varieteter af bjergfyr fra de centrale og østlige Alper og Karpaterne er almindeligt plantet i klit- og hedeplantager, i kystnære sommerhusområder og i haver og anlæg.
Nålene sidder 2 i bundtet, er mørkt grågrønne og stive.
Blomstring i maj; hanblomsterne er gule eller rødlige, hunblomsterne mørkt purpurrøde, 0,5 cm lange.
Koglerne er skæve, 3-5 cm lange og med bagudkrummede skæl ved grunden.