Decemberhaven kan have mange ansigter: stedsegrønne buske, røde og gule bær - eller helt dækket af den rene, hvide sne.
Oversigt for november (klik på det du ønsker)
Aktuelle planter
Havearbejdet generelt
Arbejde med jorden
Arbejde med planterne
Plantebeskyttelse
Arbejdet i de enkelte haveafsnit
Ekstra
Aktuelle planter
Vårlyng (Erica carnea 'Vivellii').
Kristtorn, bær (Ilex aquifolium)
Koreagran (Abies koreana)
Hasselurt (Asarum europaeum)
Berberis, bær (Berberis thunbergii)
Troldnød (Hamamelis intermedia)
Vinterglans (Pachysandra terminalis)
Aukuba (Aucuba japonica)
Ildtorn (Pyracantha coccinea)
Træer og buske i blomst
Hedelyng, purpurrosa (Calluna vulgaris 'Peter Sparks')
Kejserbusk, rosa (Viburnum fragrans)
Oktoberkirsebær, hvid (Prunus subhirtella 'Autumnalis')
Troldnød, gul (Hamamelis mollis)
Vinterjasmin, gul (Jasminum nudiflorum)
Vårlyng, rød (Erica carnea 'Rubra')
Vårlyng, hvid (Erica carnea 'Springwood')
Vårlyng, lillarosa (Erica carnea 'Winter Beauty')
Træer og buske med bær
Aukuba, røde bær (Aucuba japonica)
Glasbær, violette bær (Callicarpa giraldiana)
Ildtorn, røde, gule, orange bær (Pyracantha coccinea)
Kristtorn, røde bær (Ilex aquifolium)
Myrtekrukke, hvide, røde bær (Pernettya mucronata)
Pebertræ, røde giftige bær (Daphne mezereum)
Snebær, hvide bær (Symphoricarpos albus)
Vinterbær, røde bær (Skimmia japonica)
Vinterlue, røde bær (Stranvaesia davidiana)
Træer og buske med høstfarve
Avnbøg, brun (Carpinus betulus)
Bøg, bronze brun (Fagus sylvatica)
Stauder i blomst
Julerose, hvid (Helleborus niger)
Lyngasters, hvid (Aster ericoides)
Vinterasters, mange farver (Chrysanthemum indicum)
Løg og knolde
Tidløs, lillarosa (Colchicum autumnale)
Gå til toppen
Havearbejdet generelt
Mange haveejere forestiller sig, at haven går i vinterhi i december. Men det er nok snarere ønsketænkning for den, som gerne vil puste ud efter et hektisk haveår med jordarbejde, lugning og vanding, med såning og plantning, græsklipning, beskæring og afpudsning. For haven selv går sandelig ikke i hi. Planterne lever troligt videre over og under jorden, oftest skjult for det menneskelige øje. Selvom haveejeren nok kan sætte tempoet en smule ned, så kan han ikke sætte sig til rette og blot afvente forårets komme. Der skal stadig gøres en indsats, så havelivet bliver smukt og spændende også næste år. Men nu her i december! Hvad er der mere at gøre?
Jo, der skal vandes og gødes, og den bare jord skal dækkes. Spaden og saksen kræver ikke så flittig anvendelse. Ofte kan netop de to redskaber gøre mere skade end gavn i haven.
Det er rigtigt, at der skal vandes, selvom det kan lyde fjollet i en kold tid med en i forvejen fugtig jord. Blot det ikke er frostvejr, skal især rododendron og andre stedsegrønne træer og buske have en masse vand til erstatning for det vand, som hele tiden fordamper fra blade eller nåle. Og rødderne kan jo ikke suge vand fra den frosne jord. Derved kommer der uorden i vandbalancen.
Det er en gylden regel, at planterne kun skal gødes, når de er i fuld groning. Men sent på året kan vi udlægge et depot af plantenæring, som kan optages, når væksten kommer i gang igen om foråret. Alle havens planter vil sætte pris på at få andel i sådan et reservelager.
Den bare jord mellem træer, buske, stauder og roser bør tildækkes med visne blade, kompostjord, spagnum eller barkflis, så jorden ikke udtørrer for hurtigt. Dækkematerialet bliver efterhånden til livgivende muld. Det er det rene sløseri at rive de nedfaldne blade sammen og smide dem i skraldeposen. De gør bedre gavn i haven. Og så det, som man ikke skal gøre:
Lad være med at grave mellem havens planter. Det ødelægger blot rødderne i jordoverfladen. Og lad være med drastiske beskæringer. Man bør indskrænke sig til beskedne udtyndinger, hvis planterne er blevet for tætte.
Gå til toppen
Arbejde med jorden
Rivning: Fjern på ny visne blade, som har lagt sig i driver på græsplænen.
Topdressing: Dæk jorden (mod udtørring og frost) mellem stauder, roser og buske med barkflis, visne blade eller kompostjord.
Gødskning: Blandingsgødning kan 'udsås' oven på sneen, så den smelter ned i jorden sammen med smeltevandet. Det giver en god næringsreserve for planternes nyvækst om foråret.
Vanding: Man kan stadig vande rododendron og de øvrige stedsegrønne i tøperioder.
Gå til toppen
Arbejde med planterne
Plantning: I tøvejr og ikke-frossen jord kan man stadig plante løvfældende træer og buske, men det er for sent at plante stedsegrønne.
Beskæring: Prydbuske, frugtbuske og frugttræer kan udtyndes og beskæres. Det er en fordel at foretage arbejdet, når jorden under og mellem planterne er frosset, så man lettere kan færdes der.
Opbevaring: Overvintrende knolde indendørs ses regelmæssigt efter. Bedste temperatur er +2°C, aldrig for varmt, aldrig frost. De skal snarere have det tørt end fugtigt, men må selvfølgelig ikke tørre helt ud.
Gå til toppen
Plantebeskyttelse
Vinterdækning: De fleste haveplanter er hårdføre i vort klima. De tager især skade af udtørring (modvirkes ved vanding i tøperioder og ved jorddækning med granris, spagnum og barkflis) og af stærkt skiftende temperaturer, især sent på vinteren (modvirkes ved dækning med granris eller halmmåtter).
Snetryk: Tykke lag af våd tøsne kan tynge grenene, så de knækker. Fjern sneen forsigtigt med en blød kost uden at ødelægge kviste og knopper.
Snerydning: Udstrøning af salt til smeltning af sne og is må ikke finde sted i haven eller i indgange og indkørsler. Allerbedst - og mest ufarligt - er det at bruge sneskraber og kost.
Bekæmpelse af sygdomme: Plænegræsset kan angribes af sneskimmel, især når græsset er dækket af sne i længere tid og fortrinsvis, når man færdes meget på sneen. Bekæmpes med Brassicol samt ved slet ikke at gå el. lege på den snedækkede plæne.
Sneskimmel findes ofte på mange græsplæner, hvor sneen har dækket arealet i lange perioder.
Gå til toppen
Arbejdet i de enkelte haveafsnit
Græs: Angreb af sneskimmel kan forebygges ved at sprøjte med eller udstrø et svampemiddel som Brassicol, vel at mærke før sneen dækker plænen.
Hække: Selvsåede ahorn, elm og hyld i hækkene bør fjernes med fuld rod, mens man endnu kan skelne disse ukrudtsplanter fra de 'rigtige' hækplanter.
Pebertræet (Daphne mezereum) bærer stadig de skinnende røde bær, hvis decembervejret er mildt. Men husk, at bærrene er dødeligt giftige!
Prydtræer: De fleste havebøger fortæller, at beskæring af træer og buske skal foretages i vinterhalvåret, når bladene er faldet af. Ikke alle træer kan imidlertid tåle en december-beskæring. Prydtræer som birk, blodblomme, løn, prydkirsebær og vingevalnød har så tidlig saftstigning, at de vil 'bløde' fra sårene, hvis de beskæres nu.
Ved beskæring eller udtynding af andre træer skal man passe på ikke at skære for meget væk - og ikke at lave for store snitsår. Træerne reagerer på beskæring ved at sende mest mulig plantesaft op til snitsåret for at hele såret så hurtigt som muligt. Overalt på stammer og grene sidder der bitte små knopper ('sovende øjne') skjult i barken. De sovende øjne nærmest snitsåret pirres om foråret til at bryde frem. Derved dannes tætte knipper af kviste og smågrene og i stedet for den ene afskårne gren får man dannet måske tyve nye skud. Slutresultatet er, at man giver træet en grim, riset og alt for tæt vækst. Samtidig vil blomstringen formindskes. Hvis det drejer sig om frugtbærende træer, vil det også gå ud over antal og størrelse af udviklede frugter.
Derfor skal al beskæring indskrænkes til det mindst mulige:
1) Fjern alle døde, syge og sårede grene.
2) Fjern kun enkelte store grene inde i trækronen, så denne får en smuk form og således, at der kommer lys og luft ind i kronen.
3) Fjern en del af de langskud, som kun udvikler blade, men ikke blomster og frugt.
Udtynding af buske, både frugtbuske og prydbuske, sker ved nedskæring af de ældste grene helt ned til jordoverfladen.
Prydbuske: Også prydbuskene skal hellere udtyndes end beskæres. Naturligvis skal man ikke fjerne de nyudviklede grene, der allerede nu er tæt besat med blomsterknopper, som vil springe ud næste forår eller sommer. Det gælder bl.a. forsytia og spiræa. Og man skal heller ikke klippe toppen af langskud. De vil reagere som nævnt under prydtræer med at sende et helt knippe af småskud frem. Det giver en grim og riset vækst.
Derimod kan man gå frem efter følgende recept:
1) Fjern alle døde, syge og sårede grene ved basis.
2) Fjern de allerældste skud helt fra jordoverfladen.
3) Fjern grene, som krydser hinanden og gnaver mod hinanden.
4) Fjern alle små og svage skud.
5) Fjern de afblomstrede grene, som ikke vil give blomster næste år (forsytia, spiræa).
I stedet for at afklippe større grene, som generer nabobuskene, var det nok en ide at nedskære eller rydde f.eks. hver anden busk.
Ikke blot prydbuskene, men alle havens planter kan gives en forrådsgødning nu sidst på året- Den skal nemlig tilføres så sent, at planterne ikke med det samme kan optage den og fortsætte væksten så længe, at planteskuddene ikke når at blive modne og træagtige inden vinteren. Derfor holder man om sommeren op med at gøde i juli-august og giver først forrådsgødningen i november-december. Til gengæld ligger næringsstofferne klar til brug, når planterne behøver dem om foråret.
Kun hunplanterne hos mistelten (Viscum album) bærer de smukke, klæbrige, hvide frø. Mistelten snylter bl.a. på æbletræer.
Slyng- og klatreplanter: Sarte typer af storblomstret klematis bør vinterdækkes med granris og tørt, vissent løv.
Roser: Lad blot roserne passe sig selv. Topskud, som ser visne ud, skal ikke fjernes. Vent med al beskæring til april.
Stauder: Fjern de sidste ukrudtsplanter mellem stauderne. Det skal ske ved håndlugning, ikke med hakkejern eller kultivator. Lad staudetoppen blive siddende og foretag topdressing med visne blade, kompostjord eller barkflis.
Stenplanter: Dæk de frostfølsomme stenplanter med granris.
Løg og knolde: Hvis jorden ikke er frosset, kan man endnu nå at lægge de sidste tulipanløg. De grønne bladrosetter på madonnalilje bør skærmes mod barfrost med granris.
Udtynding af frugttræer: Fjern alle grene, som krydser hinanden, og som giver kronen en uheldig form. Efterlades store stabbe, udvikles ofte en masse 'vanris' fra de 'sovende øjne'. Fjern omgående vanrisene.
Frugttræer: Beskæring af frugttræer er behæftet med både fordomme og overtro. Men et frugttræ i en privathave skal jo ikke konkurrere med en hel frugtplantage. Derfor er der heller ingen grund til at anvende samme metoder som erhvervsgartneren. Han beskærer for at få et stort udbytte af særlig store, sunde og velfarvede frugter. Han t ynder ud i kronerne for at begrænse træernes størrelse og for at lette plukningen. Men øverst på listen hos den private 'frugtavler' står nok ønsket om at få et passende udbytte af træerne - og i øvrigt at kunne nyde synet af træet året igennem, ikke mindst når det blomstrer og bærer frugt. Vil man alligevel have fat i saksen, bør man notere sig følgende om virkningen af en beskæring: Nyplantede træer begynder senere at bære frugt, hvis de beskæres. Kraftigtvoksende træer udvikler kraftigere grene og blade, når de beskæres. Træerne giver færre, men større frugter af bedre kvalitet, når de beskæres.
En enkelt type frugttræer kan det være rimeligt at beskære. Det er espaliertræerne, som skal sporebeskæres. Det er en hel videnskab, som går ud på at få udviklet et stort antal blomstrende og frugtbærende 'dværgskud'. Hos æbler og pærer er det korte, tykke, nærmest rynkede skud med tykke blomsterknopper. Hvis man fjerner en masse dværgskud, får man mindre blomstring og frugthøst næste sommer. Til gengæld bliver de enkelte frugter større og sundere. Ved sporebeskæring fjernes overflødige langskud (som kun udvikler blade), og dværgskuddene afkortes.
Frugtbuske: Alle frugtbuske bør være udtyndet for længe siden. Vinrankerne skal beskæres inden nytår for at undgå, at sårene 'bløder'. Hovedranken skæres tilbage til en meter over sidste års længde. Alle sideskud klippes af, helt ind til 4 cm fra hovedranken.
Køkkenurter: Opbevaringskulen med rodurter efterses og udluftes, når det ikke er frostvejr. Porrer og rosenkål i urtebedene dækkes med halm eller tørre, visne blade mod barfrost og vinterblæst.
Gå til toppen
Ekstra
Se også December i haven
Gå til toppen