Ifølge overleveringen har milturt været anvendt mod sygdomme i milten, hvilket også antydes af det botaniske slægtsnavn: græsk chrysos = guld, spleion = milt. Det er en krybende plante, som træffes i lys, fugtig skovbund i det tidlige forår. Den bliver omkring 10 cm høj med spredte, nyreformede blade og små gule blomster, der er samlet i en endestillet, flad kvast, omgivet af gulgrønne støtteblade. Kapselfrugterne åbner sig som små skåle og indeholder en mængde små, glinsende brune frø. Efter frøsætningen visner hele planten ned.
Milturt er en gammel lægeplante, som vokser vildt hos os.
Vækstkrav: I naturen er milturt en skovbundsplante, der findes i nærheden af kildevæld og bække, især i aske- og elleskove. Uden passende fugtighed trives planten ikke.
Pleje: Milturt formeres ved deling, og stængeldele med rødder kan udplantes i det tidlige forår. Jorden må hverken være for tør eller for våd.
Anvendelse: Milturt er med sine festlige gulgrønne farver en fin bundplante til havens skovbund i det tidlige forår; men da plantens overjordiske dele forsvinder hen i juni-juli; må der være andre bundplanter til at afløse den.