Logo

Acidanthera - Acidanthera bicolor

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Acidanthera - Acidanthera bicolor 

Acidanthera stammer fra Etiopien og Somalia, hvor der findes omkring tyve arter. Væksten minder lidt om Gladio­lus, men Acidanthera er spinklere og mere elegant. Den bærer sjældent me­re end 4-6 yndefulde blomster på hver af sine 50-80 cm høje, tynde blomsterstængler. Planten er velegnet til både koldhus og vinterhave, hvor den blomstrer midt på sommeren, men på friland kommer blomstringen i reg­len først i september, og så må knolde­ne endda være forspirede. Udplantnin­gen bør ikke ske, før jorden er blevet godt varm, og det vil i reglen sige sidst i maj. Acidanthera kræver fuld sol og godt læ for vinden, gerne ved en syd­mur. Jorden skal være veldrænet, men næringsrig og gerne iblandet kompost eller bladjord. Knoldene tages i hus, inden frosten kommer, men skal helst have lov at vokse videre, til de grønne blade visner. Eventuelle småknolde pilles fra og kan nå at blive blomster­dygtige under glas på to-tre år. De skal da være mindst 4 cm i diame­ter. Acidanthera overvintres ret tørt og varmt - helst ved en temperatur om­kring 20°C. Arten Acidanthera bicolor har hvide kronblade med purpurfarve­de pletter ved bunden (bicolor = tofar­vet), men den almindeligst dyrkede er varieteten murielae, der ganske vist ligner arten, men er kraftigere og har lidt større blomster. Ved krydsning med Gladiolus har man fået Gladanthe­ra, som man har kaldt »den vellugten­de gladiolus«.

 

Acidanthera er ikke hårdfør på friland. Knoldene skal tages ind før den første nattefrost.

--
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (16 stemmer)
Siden er blevet set 7.513 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her