Planterne i Acantholimon-slægten kommer næsten udelukkende fra Grækenland, Lilleasien eller Armenien og omfatter mange arter; men det er kun et fåtal, der dyrkes. Bladene er nåle- eller syleformede og danner tætte, stikkende, kugleformede puder, som bliver 15-20 centimeter høje. De blomstrer i juli eller august med hvide eller røde blomster, der kan minde om små nelliker.
Vækstkrav: Acantholimon kræver en varm, tør og solrig vokseplads. Jorden behøver ikke at være særlig muldet, men må gerne indeholde ler, sand og mange småsten. Ingen af Acantholimon-arterne er dog særlig nemme i kultur, og de kan kun anbefales til havedyrkere, der samler på stenbedsplanter. I vort fugtige vinterklima er det absolut nødvendigt at dække med grangrene på friland, men endnu bedre er det at tage planterne ind og opbevare dem køligt vinteren over. Formering sker sikrest ved aflægning. Acantholimon kan formeres ved stiklinger, men det er vanskeligt. Bør kun omplantes om
foråret.
Acantholimon glumaceum kommer fra Armenien.
Arter: Acantholimon androsaceum stammer fra Grækenland. Den danner brede, tætte puder af grågrønne bladrosetter. Blomsterstængelen er enårig og meget kort. De hvide blomster har en let behåret bund og er smykket med røde nerver.
Acantholimon glumaceum kommer fra Armenien. Den danner friskgrønne, tætte puder af meget tynde, syleformede blade. Blomsterstængelen er lidt træagtig og holder i 2-3 år. Blomsten er rosa. Formentlig den letteste art i kultur.
Acantholimon olivieri danner blågrønne puder af stive, nåleformede blade. Blomsterstængelen er betydelig højere end hos andre arter i kultur, og de lyserøde eller mørkerøde blomster sidder i en åben, lidt hængende stand.
--