Navnet blåregn hentyder til de hængende klaser, der i form minder om guldregnens, og begge hører til ærteblomstfamilien.
Blåregn har 15- lange, hængende blomsterklaser. Blåregn er en af vore kraftigste slyngplanter, der tit har meget grove grene og kan blive indtil høj. Planten klatrer ved hjælp af skudspidserne, som den slynger omkring stolper, nedløbsrør eller lignende. Bladene er meget store, de er uligefinnede og kommer i reglen først frem, efter at blomstringen er begyndt. De ofte meget lange blomsterklaser er hængende og meget dekorative, når de på ældre planter dækker en hel murflade. De enkelte ærteblomster i klasen er ret store, og farven er oftest blå, men kan også være hvid. Efter blomstringen udvikles store, flade bælge, der er tæt besat med fløjlshår.
Der findes en række arter, og de to mest almindelige er:
Almindelig blåregn (Wisteria sinensis), der oprindelig kommer fra Kina. Blomsterklaserne er meget tætte, den enkelte blomst bliver ca. lang og har en svag duft.
Japansk blåregn (Wisteria fLoribunda) stammer fra Japan. Planten er højerevoksende end den foregående, og den har længere blade og klaser, der er mere åbne i formen.
Vækstkrav: Blåregn kan vokse på en ret tør og noget sandet jord, men den
foretrækker kalk og bliver mere frodig og rigtblomstrende i en dyb, rig muldjord. Rødderne er lange og få, og de går dybt ned i jorden. Af samme grund er det meget svært at plante den om. Stedet, hvor den skal vokse, skal være solrigt og varmt, og den plantes bedst op ad en syd- eller sydvestvendt mur eller i den solrige del af en pergola.
Pleje: Frøet spirer villigt, men for at være sikker på, at man får tidlige og rigtblomstrende planter, bør planten formeres ved aflæggere eller ved podning under glas.
Blåregn er kraftigvoksende og bør hvert år beskæres. I august skal alle de årsskud, der ikke er nødvendige for genvækst, skæres tilbage til 's længde. I løbet af vinteren tilbageskæres skuddene igen til 10-.
Sorter: 'Alba' er en hvidblomstret form af den almindelige blåblomstrede blåregn. 'Macrobotrys' er en sort af den japanske blåregn. Den er især dyrkningsværdig på grund af de meget lange blomsterklaser. Der findes former med hvide eller rosafarvede blomster.