Ordet kodriver er formentlig afledt af »kodrivel«, kopatte; dette navn har blomsten fået, fordi børnene om foråret kan suge nektar af dens kronrør, ligesom en kalv suger mælk af patten. De fire arter Primula, vi kalder kodriver, findes vildtvoksende i Danmark, men de er alle anvendelige som haveplanter og tager sig især henrivende ud i en blomstereng, i forgrunden af et buskads eller i en lysning mellem større træer. Der findes en mængde krydsninger mellem arterne.
Arter:
Fladkravet kodriver (Primula elatior) har duftløse, svovlgule blomster med flad krave og mørkegult svælg. De sidder i en skærm på en 15- 30 cm høj stængel og fremkommer i april-maj.
Hulkravet kodriver (Primula veris) har små, citrongule blomster med 5 røde pletter i svælget. Den bliver 20-25 cm høj og blomstrer i maj-juni.
Melet kodriver (Primula farinosa) har små lillarosa eller lyserøde blomster med gul midte. Den bliver 10-20 cm høj og blomstrer i maj-juni. De grønne blade er hvidmelede på undersiden.
Storblomstret kodriver (Primula vulgaris) har store bleggule, fladkravede blomster, der sidder enligt på 10 cm høje stængler i april-maj. De grønne blade er ægformede.
En violet haveform af den vilde, storblomstrede kodriver (Primula vulgaris).
Hulkravet kodriver (Primula veris) hører til de kodriverarter, der findes vildtvoksende i Danmark.
Se også artiklerne Haveaurikel, Kugleprimula, Primula, Rosenaurikel og Stueprimula.