Gudeblomst - Dodecatheon

Ordet Dodecatheon betyder egentlig »tolvgud«, idet det er sammensat af det græske dodeka, der betyder 12, og theos, der betyder gud. Når oldtiden gav en plante dette navn, skyldtes det, at man mente, den havde sine helbre­dende egenskaber fra de 12 fornemste guder og gudinder i mytologien.

Linné gav senere navnet til en anden plante, den nuværende gudeblomst, formentlig fordi der ofte er 12 blomster i blomsterstanden på denne. Man ken­der 14 arter af slægten Dodecatheon; de hører alle hjemme i Nordamerika, selvom der også findes en enkelt art i Asien. Til havebrug anvendes dog ofte hybrider.

Gudeblomst er ikke blot beslægtet med kodriver, som den ligner i væk­sten, men også med alpeviol, som den ligner meget på blomsten med de stærkt tilbagebøjede kronblade. Meget karakteristisk er det, at gudeblomsts støvdragere er fremstående og samlet i en spids, nedadrettet kegle i den nik­kende blomst. Blomsterne fremkom­mer tidligt på sommeren fra en roset af ustilkede, ovale blade, der i øvrigt dør helt bort kort tid efter afblomstringen.

Vækstkrav: Gudeblomst kan kun dyr­kes i humusrig jord, der er passende fugtig i vækstperioden og helst aldrig må tørre helt ud. Den sætter pris på at have adgang til rigelig næring, og da den forsvinder helt fra jordoverfladen i

løbet af sommeren, er det praktisk at dyrke den sammen med andre planter, der trives godt i halvskygge og kan skjule de nøgne pletter, f.eks. akeleje, bispehue eller svagtvoksende bregner.

Formering: Arterne kan formeres ved frø; men af hybriderne får man natur­ligvis ikke de rene former frem ved frøformering. Har man en drivbænk, som man kan holde passende fugtig, kan man få mange småplanter af en enkelt stor plante ved at opgrave den i august og dele rødderne, som man deler kartofler, så at der kommer mindst et »øje« på hvert stykke. Man kan også nøjes med at dele hver plante i få småplanter med intakte rødder.

Arter:

Dodecatheon jeffreyi stammer fra California, Oregon og Vancouver­øen, hvor den især vokser på meget sumpede steder. Blomsterne er rødvio­lette med gul midte, og hele planten er besat med kirtelhår. Den når en højde på30-.

Dodecatheon meadia kommer fra Pennsylvania, hvor den findes på præ­rierne og i skovene. Blomsterne, der ofte sidder 10 eller 12 sammen, er lys- ­eller mørkrosa med hvid tegning ved grunden af hvert kronblad.

Dodecatheon meadia. Man ser tydeligt, hvordan støvdragerne er samlet i en spids kegle.