Gunnera har kraftige, dekorative blomsteraks. Gunnera stammer fra Chile og er opkaldt efter den norske botaniker Johan Ernst Gunnerus (1718-73), der var biskop i Trondheim. Gunnera er en imponerende bladplante, som vil være en pryd i enhver lidt større have, blot man har held med at overvintre den. Gunnera bliver indtil 2 m høj. De rødlige bladstilke er tæt besat med små torne. Bladpladerne kan blive næsten 2 m i tværsnit; de er stærkt lappede og indskårne og kan på afstand minde om en kæmpe udgave af rabarberblade. Bladenes overflade er stærkt rynket med tydelige årer. Gamle planter har mulighed for at blomstre, selv i vort klima, med indtil 90 cm lange, rødlige aks, der kan minde om blomsterstanden hos cykas.
Vækstkrav: Gunnera kræver rigeligt vand til den kraftige og hurtige udvikling af stængler og blade. Jorden skal være næringsrig muldjord, godt drænet mod vintervæde. Planten er ikke fuldstændig hårdfør her i landet og må derfor beskyttes mod frost og vinterfugt.
Gunnera udvikler sig med næsten tropisk frodighed.
Pleje: Gunnera kan formeres ved deling af ældre planter eller ved sideskud, der udvikles lige i jordoverfladen. Skuddene afskæres om foråret, så der følger en smule rod med. Småplanterne pottes i tørvejord og sættes i drivhus eller vinterhave, hvor de i løbet af sommeren udvikler et godt rodnet; først det følgende år kan de udplantes på friland. Gunnera skal plantes, hvor der er tilstrækkelig fugtighed i vækstperioden, f.eks. ved havens vandparti. Jorden skal gødes kraftigt med kompost og staldgødning, og i løbet af sommeren må der vandes rigeligt. Det er vigtigt at sørge for en god vinterbeskyttelse. Ved hjælp af et dræn under planten kan man undgå stående vand i vintertiden. Man kan ikke hindre, at stængler og blade fryser tilbage; men rødder og overvintrende knopper i jordskorpen beskyttes mod frost ved et tykt lag tørre blade, granris og halm, som yderligere dækkes med en hytte af træ eller plastic. Først efter at risikoen for nattefrost er forbi sidst i maj, kan man fjerne vinterdækningen. Anvend aldrig tørvestrøelse til vinterdækning, da denne holder på fugtigheden og kan give anledning til kuldeskader.
Anvendelse: Gunnera anvendes som solitærstaude og kræver god plads, hvis den trives. Den kan anbringes midt på en plæne eller omgivet af lave bundplanter, men allerbedst i nærheden af et vandparti. Vinterdækningen er vanskelig at udføre, så den pynter i haven; derfor bør planten ikke placeres lige foran husets vinduer.
Andre arter: Gunnera manicata fra Brasilien er kraftigere; den kan under gunstige forhold blive indtil 4 m høj. Desuden findes der et par små arter, Gunnera hamiltonii fra New Zealand og Gunnera magellanica fra Ildlandet; de bliver blot 5-10 cm høje og kan kun dyrkes i drivhus eller vinterhave.