Navnet Crinum stammer fra det græske krinon, der betyder lilje og skyldes, at blomsterne minder om liljer, selvom de ikke tilhører liljefamilien. De ca. 130 arter findes spredt over hele den tropiske og subtropiske verden på meget forskelligartede voksesteder, dog overvejende i kystegne; den eneste nordamerikanske art, Crinum americanum, der har kridhvide, duftende blomster, vokser langs vej kanter i Floridas sumpstrækninger. De er alle løgplanter; løgene kan blive meget store og hos nogle arter veje op mod 10 kg. Mange af løgene er nærmest flaskeformede med en meget lang »hals« foroven; hos de største kan denne hals blive omkring 1/2 m lang. De grønne blade, der vokser i en roset, er båndformede og bliver hos nogle arter op mod 1 m lange. Midt i rosetten fremkommer den stive blomsterstængel, der bærer 6-20 store, i reglen duftende blomster. Til havebrug anvendes kun de mest hårdføre samt nogle krydsninger; de kan dog ikke overvintre uden dække. Det samme gælder den vellykkede krydsning Crinodonna, mellem Crinum moorei og Amaryllis belladonna.
Crinum bulbispermum trives i fuld sol; så kommer blomsternes farver til deres fulde ret.
Vækstkrav: De tropiske arter kan dyrkes i væksthus eller vinterhave; de subtropiske arter er det sikrest at dyrke i potter eller baljer, som kan tages ind om vinteren; de kan stå nedgravet i haven fra slutningen af maj. Kun Crinum powelli kan man forsøgsvis anbringe på et lunt sted i haven, helst op mod en husmur, og lade den overvintre under et solidt dække af halm eller blade og grangrene. Lykkes det at få løgene etableret, vil man blive belønnet med en stedse frodigere blomstring år efter år. De sydafrikanske arter og hybrider kræver en hvileperiode om vinteren, hvor de ligger lunt og tørt; men man skal ikke tage løgene op af jorden, da de ikke tåler for hyppig omplantning. I vækstperioden skal de have rigeligt vand og rigelig gødning, hvorfor jorden bør være meget næringsrig og fremfor alt veldrænet.
Formering: Sker ved sideløg, som man fjerner uden at ødelægge plantens rodnet og planter i potte eller bænk for sig selv. På friland lader man småløgene sidde; har man heldet med sig, får man efterhånden en prægtig plante med mange blomsterstængler.
Hagelilje (Crinum powelli) har store liljelignende blomster.
Arter og hybrider:
Crinum amabile har forholdsvis små, runde løg, men bliver op mod 1 m høj. Blomsterne er smukke, røde og duftende; hos os fremkommer de om vinteren. Planten har tidligere været mere almindelig i kultur, men er nu sjælden. Kan kun dyrkes i tropisk hus; stammer fra Sumatra.
Crinum asialicum kan holdes i en tempereret vinterhave; den bliver 50-80 cm høj og kan bære 30-40 hvide, stærkt duftende blomster på hver stængel.
Crinum bulbispermum er en af de mere hårdføre afrikanske arter med kæmpestore, flaskeformede løg. Den har hvide, duftende blomster med røde striber; blomsterne sidder på ret lange stilke. Planten bliver 60-80 cm høj og blomstrer i juli-august.
Crinum moorei ligner den foregående, men har lysrosa blomster på ganske korte stilke. Også den er ret hårdfør og kan trives på friland om sommeren, helst i en nedgravet potte. Der findes en hvid form, 'Album'. Arten stammer fra Natals og Transvaals bjerge.
Crinum powelli er en krydsning mellem Crinum bulbispermum og Crinum moorei. Det er den mest anvendte art og den er så hårdfør, at man kan forsøge den på friland. Den oprindelige krydsning har store mørkrosa blomster, men der findes sorter med andre blomsterfarver, således 'Album', hvide; 'Intermedium', lysrosa, 'Krelagei', rød, og 'Ellen Bosanquet", laksfarvet.
Hagelilje holder sig særlig godt som snitblomst, hvis den stilles i en vase med afkalket »blødt« vand.